Kik op, når De færdes rundt omkring i de lidt større byer og bemærk, om der ikke hist og pist er kommet flere nye konstruktionen på toppen af mange etageejendomme. Nemlig de attraktive tagterrasser. Jeg ser det i hvert fald flere og flere steder i København. Man kan nok ane dem fra gaden, men kravler man op, hvor det er muligt, så ser man rigtig mange af dem. Fra kirketårne, fra Rådhustårnet, fra Rundetårn og fra mange andre steder.
Flere og flere danskere flytter til de større byer. Alene København får i disse år ikke færre end 1000 nye indbyggere hver måned året rundt. De sætter gang i boligbyggeriet og stiller krav til rekreative løsninger for de mange, der nu skal bo tæt sammen med andre. Ikke alle eksisterende etageejendomme har altaner, mens stort set alt nybyggeri er udstyret med pænt store altaner. Og der, hvor de ikke er fra starten, tænkes der nu flere steder i rekreative løsninger, ikke kun nye altaner men også med mere grønne og indbydende gårdrum og med tagterrasser, hvor man kan komme op og skue ud over byen og få luft, om ikke direkte frisk luft, så dog luft og lys og sol indimellem.
Jeg har besøgt ganske mange tagterrasser på ældre københavnske ejendomme, og alle virker de indbydende. Det vil de fleste steder være med adgang fra køkken- eller bagtrappen, og det kan betyde nedlæggelse af pulterkamre eller et reelt indhug i tagkonstruktionen, typisk til gårdsiden. Fælles tagterrasse betyder også mere socialt samkvem mellem ejendommenes beboere, hvad kan være en rigtig god ekstra gevinst. Hvor jeg bor i en ejendom med 178 lejligheder, er der ganske mange, især unge, der ikke kunne drømme om at hilse på hinanden, når vi mødes i gården eller på trappen. Mange synes at have nok i sig selv med deres musikpropper direkte ind i ørerne. Vi nøjes med en fin grøn gård, her er der ikke fælles tagterrasse.
Det er mindst 25 år siden, jeg besøgte en af de første af slagsen. Det var i Ahlefeldtsgade i København. Og jeg var målløs. Kunne det virkelig lade sig gøre? Men det kunne det. En af de næste var i Holsteinsgade på Østerbro. Med udsigt fra sjette sal til Øresund og store dele af Københavns havn. Nu dukker de også op flere steder i mit eget Valby med 51.000 indbyggere, på niveau med Horsens og flere end i både Helsingør og Roskilde.
Mit indtryk er, at folk i huse med tagterrasser er glade for dem. Når man i sommerhalvåret kommer træt hjem fra arbejde og hellere vil være ude end inde, er det ulige lettere at bære bakken med aftensmaden op på femte-sjette sal end af gå ud i nærmeste park eller til nærmeste havnefront. Og det giver som sagt sammenhold og kontakt til dem, man bor i hus med. For børnene betyder det måske også flere kammerater og legemuligheder tæt ved hjemmet.
Flere kontorer i indre by har også fået etableret frokostterrasser på toppen, det ser man især godt fra Marmorkirkens top eller fra det nærliggende parkeringshus i Dronningens Tværgade. Eller flere gode eksempler fra Rundetårn, blandt andet hos Gutenberghus. Også grønne haver er blevet etableret på tagtoppen flere steder i byerne. På Østerbro i København har men ligefrem opfundet begrebet ”Østergro” “ altså et område, hvor der dyrkes grøntsager på husets tag - og det til den store guldmedalje. Det er da noget af en positiv udvikling med en ildsjæl som den drivende kraft. Mange kunne abe efter.
I mit eget Valby er der på det seneste kommet en stor, ny tagterrasse på ejendommen på hjørnet af Skolegade og Rughavevej. På femte sal med adgang fra tre køkkentrapper. Heroppe er der stor udsigt over hele Valby og mere til. Der er fem borde, 21 stole, sofaer, drømmesenge, vask og grill. Det er virkelig smittende, og den bruges i stor still, fortæller beboerne, der har fået en helt ny dimension på deres ejendom født uden altaner.
