Alle taler om dem, ser TV-serier eller film om dem, står i kø foran museer i Europas vigtigste byer som London, Berlin, Barcelona og København for at se udstillinger om dem. Og selvom det er mere end et årtusind siden, vores forfædre havde deres storhedstid, dukker der konstant nyheder op om dem. Som for eksempel forleden, da fundamentet til en ringborg blev afsløret ved Køge. Eller da fundet af et gravsted i England med lige så mange mandlige som kvindelige rester fik forskere til at udlede, at kvinderne deltog lige så talstærkt som mændene i togterne.
Vikingerne er på toppen af deres popularitet. En kendsgerning, som Moesgaard vikingemuseum i Aarhus givetvis vil kunne mærke, når museet indvier sin nye fløj i oktober. Et andet bevis er, at folk strømmer til vikingefestivaler ude i Europa, blandt andet i det nordvestlige Spanien.
Her fejrer byen Catoira hvert år i begyndelsen af august, at de lokale slog vikingerne tilbage flere gange i det 11. århundrede og således forhindrede, at de ”vilde fra nord” fik fingre i apostlen Jakobs gravskat, som kun få år senere fik en mere sikker plads i katedralen i Santiago de Compostela. Festen i Catoira satte i år deltagerrekord med omkring 50.000 besøgende.
”Vikingerne var en fascinerende civilisation, ligesom egypterne og romerne var det. Og vi bør udnytte deres store popularitet til at gøre deres brand endnu stærkere,” mener Jimmy Moncrieff, der er formand for den tvær-europæiske forening, Destination Viking Association, DVA.
Egentlig burde Moncrieff nære et indgroet had til vikingerne. Han kommer nemlig fra Shetlandsøerne nord for Skotland, hvor de lokale på det nærmeste blev udryddet, da vikingerne stødte på øerne på deres vej til England. Men han er tværtimod stolt af at høre til de omkring 23.000 nuværende shetlændere, der næsten med garan-ti har rent vikingeblod i årerne.
”Det er sandt, at vikingerne var nogle barbarer. Men de havde mange gode sider. For eksempel handlede de med silke og rav, og de var meget dygtige til at forme jern og lave kunsthånd-værk. De revolutionerede også navigationen og op-fandt en lav køl på bådene, så de kunne sejle op ad floder. Derfor er det forkert kun at betragte dem som voldsmænd, for de var samtidig landmænd, kunstnere, handelsfolk, skibsbyggere, digtere, historiefortællere og endog politikere. Vi skal huske på, at det var dem, der indstiftede verdens første demokrati på Island,” siger Jimmy Moncrieff til Kristeligt Dagblad.
Med støtte fra Europarådet og finansiering fra private og offentlige selskaber vil DVA i de kommende år promovere vikingerne og få flere turister til at rejse til de lande, hvor vikingerne lagde til i perioden mellem det 9. og 11. århundrede. Blandt andet skal der laves en række vikingeruter, hvor man kan følge i vikingernes fodspor i de lande, de sejlede til.
”Vikingerne dominerede Europa på det tidspunkt og grundlagde byer som Dub-lin, York og Kiev. De sejlede ind i Gibraltarstrædet og nåede som bekendt helt til Konstantinobel. Og det er denne fælles kulturarv i Europa, vi bør udnytte,” siger Moncrieff.
Han oplyser, at DVA har museer, akademiske institutioner, private firmaer og ngo'er fra 12 lande som medlemmer.
”Selvfølgelig har vi flest medlemmer fra Danmark og Norge, men også Finland, Rusland, Polen og senest Spanien er kommet med,” siger den store viking fra Shetlandsøerne.