Trampeldyr i mosen?

Bynavnet Trampelmose er en gåde for de lokale

Hvad er en trampelmose?
Hvad er en trampelmose?. Foto: Mikkel Østergaard .

Det er ikke så ofte, jeg her i klummen beskæftiger mig med stednavne, men det her navn kan jeg ikke lade gå forbi uden kommentarer. Ingelise Schmidt fra Rougsø Lokalarkiv spørger i en mail til lokalnavnet Trampelmose, som ligger ved Allingåbro i Jylland.

Der findes et ældre ord, som hedder trampel-dyr. Det kommer fra det tyske trampeltier, som formentlig er en omdannelse af trummeltier, som så igen er en forvanskning af dromedar.

Det kalder jeg da et dansk mosefund, hvis området skulle være opnævnt efter dromedarer? Nu er det sådan, at det her dromedar-ord i dets mange former som dromeltier, trampeltier eller altså trampeldyr på jysk næppe henviste direkte til en puklet dromedar, men snarere til en klodset person. På tysk kunne ordet trampel betyde klodset, fordi en dromedar blev opfattet som klodset i sine bevægelser, hvad den nu ikke er. Så en klodset person kunne ifølge sproghistorikeren Feilberg hedde en trampel eller en trampler.

Det bliver endda slået fast i Ordbog over det danske Sprog, at den tvepuklede kamel med artsnavnet Camelus bactrianus engang kaldtes et trampel-dyr. Artsnavnet trampeldyr blev mange steder i Jylland til en lidt ironisk betegnelse for store dyr, for eksempel store heste. Sådan kan man eksempelvis møde ordet i Johannes V. Jensens ”Himmerlandshistorier”.

Ordet har imidlertid i 1800-tallet bredt sig videre til at blive en betegnelse for klodsede, plumpe personer. ODS citerer forfatteren Carl Bernhard for denne sætning, hvor en flok unge akademikere harcelerer over, at en bondefødt student kommer blandt dem: 'Skulde vi nu have det Trampeldyr i vor hellige Forsamling?'. Trample kunne også optræde som verbum om en sjoskende, trampende gangart.

Jeg ved ikke, om de gode folk på Rougsø Lokalarkiv bliver klogere? Henviser navnet Trampelmose til store dyr eller klodsede personer? Det første er der vel en vis sandsynlighed for? Ingelise Schmidt foreslår selv, at ordet kan have noget at gøre med verbet at trampe, men det er næppe sandsynligt.

Der er endnu en mulighed. Der er en historisk forbindelse mellem trampel og dromme eller drumme, jævnfør det der med dromedaren. På ældre dansk og især jysk kunne en drommel, der altså sproghistorisk ligger tæt på trampel, være et navn for Djævelen. Ordet drommel er nederlandsk-frisisk og formentlig et af de mange ord, som blev fragtet langs studedriverruten op i Jylland. Det nævnte ord for en djævel kunne optræde som drommel, trommel eller dråen. Kunne man forestille sig, at Trampelmosen var en djævlemose? For den der med dromedarer, den er da vist for puklet?

Nu, mens vi er ved puklerne! Jeg tramplede gevaldigt i det, da jeg i en klumme om ordet molestere molesterede sætningsdannelsen ved at skrive 'de, der molesterer sproget'. Der skulle rigtignok have stået 'dem, der molesterer'. Tænk at blive molesteret af en slagfejl. Det har jo dromedar-niveau. Tak til de årvågne læsere. Klummens læsere er i hvert fald ikke trampeldyr.