For et år siden spillede to mænd, en ung nordmand og en knap så ung inder, en match om verdensmesterskabet i skak på et luksushotel i den indiske millionby Chennai. Nordmanden, Magnus Carlsen, vandt og erobrede dermed titlen som verdensmester. Og den detroniserede mester, Viswanathan Anand, virkede så ydmyget - slået i sin egen hjemby uden at vinde et eneste af matchens 10 partier - at de fleste skakfans nok regnede med, at det var det sidste, man så til ham i VM-sammenhæng.
Men skak er en sport, hvor man aldrig skal sige aldrig. Og når den 23-årige Carlsen fra i morgen skal forsvare sit verdensmesterskab i en match i den russiske sortehavsby Sochi, er spilleren på den anden side af brættet på ny Anand. Inderen er 44 år og har formentlig sine bedste resultater bag sig, men mange eksperter vurderer, at Carlsen får sværere ved at vinde denne gang. Det skyldes ikke mindst, at han nu er storfavorit med alt det ekstra pres, det indebærer. Sidste gang var han opkomlingen, nu kan han kun skuffe. Og det er før set, at en afsat skakverdensmester er vendt hurtigt tilbage og har besejret sin unge banemand.
Helt tilbage i 1935 var russisk-franske Alexander Aljechin verdens suverænt bedste spiller, men da han blev udfordret af den 10 år yngre hollænder Max Euwe, gik det alligevel galt for ham. Euwe blev mester, men blot to år efter mødte han Aljechin igen, og denne gang vandt den gamle mester overbevisende verdensmestertitlen og beholdt den til sin død i 1946.
Efter krigen var Mikhail Botvinnik fra Sovjetunionen den store mester, som to gange formåede at vinde verdensmesterskabet tilbage fra yngre og mere talentfulde landsmænd. Vasilij Smyslov vandt matchen over ham i 1957, men tabte igen året efter. Endnu mere overraskende var det, at Botvinnik, efter i 1960 at have tabt til den 23-årige himmelstormer Mikhail Tal, erobrede titlen tilbage i 1961, 50 år gammel. Faktisk var Botvinniks to comebacks en af grundene til, at reglerne blev lavet om, så den tabende verdensmester ikke havde automatisk ret til en returmatch, men skul-le kvalificere sig til en ny match i kamp mod andre kandidater. I vore dage er skak i højere grad end nogensinde et spil, hvor unge, toptrænede og sejrssultne spillere udgør verdenseliten, mens de mere modne har sværere ved at begå sig. Men Anand er ikke mere gammel og træt, end at han i marts vandt kandidatturneringen, som gav adgang til en ny VM-match. Inderen tabte ikke ét eneste af sine 14 partier ved den lejlighed. Senere på året vandt han desuden en af årets stærkeste stormesterturneringer i den spanske by Bilbao.
MAgnus Carlsen har ikke klaret sig dårligt, siden han blev verdensmester, og han er stadig nummer ét på verdensranglisten. Men han skuffede en smule, da han kun blev nummer to efter italieneren Caruana i årets stærkeste turnering, Sinquefield Cup i USA, og også tabte et par gange ved skakolympiaden (holdverdensmesterskabet) på norsk hjemmebane i Tromsø i august.
Desuden har Carlsen været distraheret af en række uenigheder med de russiske arrangører af VM-matchen, herunder præsidenten for verdensskakforbundet, FIDE, Kirsan Ilyoumzhinov, der i russisk politik er Putin-støtte. Carlsen støttede tidligere på året den russiske eksverdensmester og Putin-kritiker Garri Kasparov i forsøget på at blive ny FIDE-præsident, men denne tabte valget.
Carlsen har været tæt på at melde fra til at deltage i matchen på grund af uoverensstemmelser om vilkårene. I sidste øjeblik accepterede han dog de russiske krav, for, som han sagde på norsk tv, havde det været ”en fin oplevelse” at blive skakverdensmester. Det vil han gerne opleve igen.
Men først skal han fra i morgen og frem til 25. november spille 12 opslidende skakpartier mod Viswanathan Anand. Og han skal ikke være i tvivl om, at den rutinerede inder meget gerne vil gøre de gamle mestre Aljechin og Botvinnik kunsten efter og tilbageerobre verdensmesterskabet.