Digitaliseringens store finger

Digital henviser til ordet finger og digitalis kan betyde fingerbøl.
Digital henviser til ordet finger og digitalis kan betyde fingerbøl. Foto: Nicole Rahm.

Fra og med den 1. november blev der en ny virkelighed i Danmark! I hvert fald taler alle offentlige myndigheder til borgerne på en ny måde, for al post er nu digital. Frimærker og kuverter er erstattet af e-bokse og nem-ID. Den store finger har peget og medmindre man udtrykkeligt har bedt om nåde, modtager man post per e-boks.

Digitalisering er et sjovt ord. På nudansk betyder ”digital” trinvis overgang fra en tilstand til en anden, så hver tilstand entydigt kan udtrykkes for eksempel ved hjælp af tal. Et digitalur udtrykker netop sekund for sekund i tal på displayet. Et ”gammeldags” ur udtrykker derimod et stadigt og konstant glid fra tal til tal. Det hedder ”analog” og er altså en trinløs eller glidende overgang fra en tilstand til en anden.

Pyh! Det var tekniske forklaringer, indrømmet, men det er sådan, ordbøger forklarer adjektiverne digital og analog. Men lad os prikke fingeren dybere i ordet digital. Det er såmænd udviklet fra det latinske digitalis, der kan betyde et fingerbøl og er afledt af digitus, som betyder finger. Mange kender planten digitalis, som findes i mange haver og forvildet i naturen. Det er en rank, smuk plante med omvendt klokkeformede blomster i hvide, røde, pink, abrikos eller lilla farver, der grangiveligt ligner fingerbøl. Deraf navnet!

Fingerbøl er ikke helt uskyldige. I James Barrie's historie om Peter Pan og Wendy forveksler Peter ordet for fingerbøl med ordet for kys, så da Wendy vil give ham et kys, tror han, hun vil give ham sit fingerbøl, og siger nej! Det var da dumt og ikke helt uskyldigt.

Det er heller ikke en helt uskyldig plante, skønt den så sødt kaldes fingerbøl, for den er uhyre giftig, så her skal man helst ikke tage fejl af fingerbøl og kys. Plantens saft udvindes og anvendes som medicin, for digitalis kan i passende doser forbedre hjertets evne til at trække sig sammen og dermed regulere hjerterytmen.

Digital henviser altså til ordet finger og digitalis kan betyde fingerbøl. Hvordan er det så på dansk blevet til det, som finder sted, når post eller andre dokumenter omsættes fra gammeldags breve til elektroniske tegn?

Svaret er forholdsvis enkelt. Digitalisering er i den ny betydning brugt på dansk første gang i 1964. Ordet kom ikke direkte fra latinske digitalis, men derimod fra det engelske digitization. På engelsk kan digit betyde en finger, jævnfør det latinske udgangspunkt, men det kan også betyde et tal, et ciffer, et encifret tal, hvilket formentlig hænger sammen med at tælle på fingre. Digitalisering betyder således at omsætte til tal og talværdier. Det er, hvad et digitalur og et digitaltermometer gør, men det er også den dybere hemmelighed i edb-teknikkens historie, at sprog, betydning og billeder omsættes til talværdier, som så igen bliver til læselige bogstaver på modtagerens skærm.

Under staten findes en styrelse, som står for den store åbenbaring. Den hedder Digitaliseringsstyrelsen og har ansvaret for, at offentlig post omlægges til elektronisk, digital post. Styrelsen burde hedde fingerfærdighedsstyrelsen? Nogle borgere finder, at digitaliseringen er giftig. Andre er godt tilfredse med fingernem post per elektronik. Det er et spørgsmål om hjerterytme.