Vinbjergsneglen går i vinterhi

Vinbjergsneglen går i vinterhi ved at gemme sig under visne blade eller grene

Vinbjergsneglen er fredet og må derfor ikke indsamles til kommercielt brug, men må derimod gerne indsamles til eget forbrug og bliver betragtet som en delikatesse. -
Vinbjergsneglen er fredet og må derfor ikke indsamles til kommercielt brug, men må derimod gerne indsamles til eget forbrug og bliver betragtet som en delikatesse. - .

Nogle spiser dem, andre kunne aldrig drømme om det, men vi kender stort set alle sammen vinbjergsneglen. Netop nu begynder vinbjergsneglen at gå i vinterhi.

Vinbjergsneglen går i vinterhi ved at gemme sig under visne blade eller grene, hvor den begynder at danne et låg af kalk, ved indgangen af sneglehuset. Sneglen danner altså et kalklåg om vinteren - en meget tør periode - for at undgå udtørring. Vinbjergsneglen er en af de største landsnegle med skjold, som man kan finde i Danmark. Selve sneglens hus med cirka fem vindinger er omkring fire en halv centimeter højt og ses i bleggule, grålige og helt brunlige nuancer. Sneglen lever hyppigst i Østjylland og generelt Østdanmark, særligt omkring byerne.

Sneglen kan ofte spottes på bakker, skrænter og i buskadser, og deraf kommer sneglens tidligere navn: voldsneglen. Sneglen er meget almindelig omkring København og er for det meste udsat af mennesker.

Sandsynligvis ville sneglen slet ikke leve i Danmark, hvis ikke mennesker havde sat den ud. Vinbjergsneglen er fredet og må derfor ikke indsamles til kommercielt brug, men må derimod gerne indsamles til eget forbrug og bliver betragtet som en delikatesse. Sneglen spiser mange forskellige ting, men føden består primært af grønne plantedele og nedfaldne frugter. Idyllen forsvinder dog hurtigt, for til tider kan sneglen også få appetit for døde dyr og affald. Vinbjergsneglen bliver ofte spist af for eksempel ræve, grævlinger og sangdrosler, som derfor er sneglens naturlige fjender.

Vinbjergsneglen kan blive rigtig gammel af så lille et dyr at være. Den bliver mindst seks-otte år og muligvis endnu ældre. Når sneglen lægger æg i maj-juni måned, graver dens sig halvt ned i jorden og lægger mellem 60 og 70 små kuglerunde æg. Hvis man er interesseret i at komme til at samle vinbjergsnegle ind til eget forbrug, kan man af hensyn til arten samle ind på flere forskellige lokaliteter for ikke at risikere at udrydde enkelte bestande af sneglene.