Hyldemeter efter hyldemeter ligger store indbundne bind med udgaver af Kristeligt Dagblad til opbevaring i et pakhus i København. Her samler 326.700 avissider støv og kan i værste fald gå op i røg i en brand. Samtidig er det også et større arbejde at finde en artikel blandt flere hundredtusinder i arkiverne, løfte de over 10 kilo tunge bind ned på et bord og derefter forsigtigt bladre dem igennem for at finde den helt rigtige artikel fra det helt præcise år og den helt nøjagtige dag. Lidt lettere, men dog stadig et større arbejde, er det at søge i bibliotekernes mikrofilm-arkiver.
Ingen af disse metoder er særlig fremtidssikrede.
Derfor indledte flyttemænd klokken otte i dag arbejdet med at bære cirka 350 avisbind fra Kristeligt Dagblad ud af Det Kongelige Biblioteks avismagasin i Vestindisk Pakhus i København. De mange avissider fra 1896 til 1999 skal digitaliseres. Den kommende tid bliver avisbindene fragtet til Schweiz med lastbil, hvor en virksomhed med speciale i digitalisering vil håndopskære hver enkelt side og scanne den.
Det store digitaliseringsprojekt, der nu er indledt og fortsætter over de kommende måneder og involverer både eksperter i Danmark, Schweiz og Norge, skal nemlig gøre det helt enkelt at kunne søge på et ord eller en hel sætning på en com-puter eller en smartphone og - vupti! - få avisen og en artikel serveret på skærmen på få sekunder.
På den måde vil man fremover let kunne finde Kristeligt Dagblads første udgave fra 1896 og for eksempel læse avisens ambition om at være ”Organ for alt, hvad der i Verdensudviklingen har Betydning for Kristentro og Kristenliv og tillige forfølge dette for andre Dagblade fremmede Formaal: at holde troende og for Kristendommen inter-esserede Mennesker à jour med den kristelige Bevægelses Liv over hele Verden.”
I samme avis lige under denne formålsbeskrivelse kan man desuden læse, at 5 pund brune bønner kostede 10 øre i 1896.
En moderne og digitaliseret tilgang til over 100 års beskrevet historie, både kris-tent liv og den generelle samfundsudvikling, kan være relevant for såvel forskere som almindelige læsere.
Kristeligt Dagblad har allerede digitale udgaver af avisen fra 1999 og frem og har selv taget initiativ til at finansiere det nye digitaliseringsprojekt. Avisen har indgået en aftale med Statsbiblioteket om at låne Det Kongelige Biblioteks papireksemplarer af de gamle avisudgaver. De to biblioteker har ved lov skullet modtage alle trykte materialer gennem tiden, og Det Kongelige Biblioteks samling af danske aviser fylder efterhånden omkring 17 kilometer.
Biblioteket råder også over mikrofilm med alle udgaver af andre dagblade, og med støtte fra staten er Statsbiblioteket i fuld gang med at digitalisere 32 millioner avis-sider, som vil blive tilgængelige via tjenesten Mediestream.
Det er ikke alle Kristeligt Dagblads aviser, der findes som mikrofilm, og derfor går avisen egne veje, hvilket også vil give et langt bedre resultat. Indscannet papir giver bedre kvalitet end indscannet mikrofilm, ligesom alle avisens billeder vil fremstå pænere.
Det er vigtigt, at indscanningen sker nu i et bevaringsøjemed, fortæller Charlotte Rohde, der er chefkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Forholdene i Vestindisk Pakhus er ifølge hende ikke optimale til avisbevaring.
”Det gamle pakhus er ikke klimatiseret, hvilket betyder, at temperaturen er for høj for det træholdige avispapir, der derfor let gulner og bliver mørt,” forklarer hun.
Bibliotekarerne har også mødt andre udfordringer med at finde avisudgaver fra alle årene frem fra hylderne. Det har vist sig, at bind 2 fra 1947 ikke findes, hvilket skyldes, fandt man ud af, at Kristeligt Dagblad var ramt af generalstrejke dette år mellem 1. marts og 4. juli.
Hvad der ellers gemmer sig af store og små historier i avisens sider gennem tiden, kan alle snart finde ud af, når de næsten 400.000 sider i løbet af året bliver tilgængelige og søgbare selv på en lille telefon.
