Belgisk hospital bygger villa til kæledyr-nussen

Samvær med kæledyr skal give patienter ro, lindring og håb, så de kommer sig hurtigere

Symbolismen kendetegnes ved, at kunstnerne, som her J.F. Willumsen (1863-1953), kredser omkring ny viden inden for astronomien, men sammenkobler den med religiøse forestillinger. – Foto fra udstillingen.
Symbolismen kendetegnes ved, at kunstnerne, som her J.F. Willumsen (1863-1953), kredser omkring ny viden inden for astronomien, men sammenkobler den med religiøse forestillinger. – Foto fra udstillingen. Foto: Vriendvoorhetleven.

At dyr kan indtage en særlig plads i menneskers hjerte, beviste den pjuskede Samson til fulde i 1990erne. Han var en hund, eller rettere en dukkehund, der fik især børn klistret til skærmen for at følge med i tv-serien Samson & Gert.

At dyr også kan have en helbredende effekt, får nu et belgisk hospital til at bygge en villa, hvor både voksne og børn kan mødes med deres kæledyr.

Forskning viser, at mennesker bliver roligere af at ae en hund eller kat, siger dyreadfærdseksperten Danny Grosemans til avisen De Morgen.

Blodtrykket falder, og hjertet banker roligere. Folk kommer sig også hurtigere, fordi de bevæger sig mere.

LÆS OGSÅ: Tysker triumferer i belgisk semiklassiker

Bag initiativet står Danny Verbiest, skaberen af tv-serien Samson & Gert. Villa Samson, som den skal hedde, skal efter planen stå færdig i 2016 ved det store hospital UZ Brussel. Prisen bliver syv en halv million kroner.

Huset får otte værelser, hvor patienter kan mødes med deres pelsede familiemedlemmer. Patienter, der ikke selv har kæledyr, kan få besøg fra en nærliggende kennel mod betaling. Prisen vil afhænge af patientens indtægt.

I nærheden af villaen ligger en skov, hvor det er muligt at gå tur med kæledyret. For meget svage patienter bliver det også muligt at blive kørt hen til villaen i ambulance.

Samværet med dyrene er især tiltænkt patienter med psykiske lidelser eller længerevarende, kroniske sygdomme. Dyreterapien kan især være til stor gavn for børn med misbrug i bagagen, autisme, depression, spiseforstyrrelser, læsnings- og koncentrationsbesvær eller kræft, skriver hospitalet i en pressemeddelelse.

Videnskabelig forskning viser, skriver hospitalet videre, at kontakt med kæledyr kan skabe ro og mindske stresshormoner. Også fedtstoffer i kroppen som triglycerider og kolesteroltallet kan reduceres. Derudover danner kroppen positive stoffer som dopamin, når patienten føler glæde ved gensynet med den firbenede. Den fy-siske aktivitet styrker også. Alt i alt viser undersøgelser ifølge hospitalet, at patienter med kæledyr gennemsnitligt har en længere levetid.

Selvfølgelig tilbyder dyret også komfort, adspredelse og håb i vanskelige tider, skriver hospitalet.

Der findes allerede i dag lignende tilbud til patienter i andre lande. Mayo Clinic i Minnesota i USA har Dr. Jack, en lille, brun dværgpinscher med sort snude og foldede ører. Også børnehospitalet Emma ved Amsterdam Universitetshospital og Wilhelmina børnehospital i Utrecht tillader dyrebesøg.

Med økonomisk støtte fra Danny Verbiest er arkitekter allerede gået i gang med at tegne Villa Samson.

Hospitalet er nu gået i gang med at rejse resten af pengene via hjemmesiden www.vriendvoorhetleven.be.