Beskæring af vinranker er en herlig beskæftigelse

De mange vinranker i Bjarne Nielsen Brovsts drivhuse skal beskæres. Kun ét af drivhusene i de to haver blev beskadiget af stormen Egon

Tegning: Kræsten Krum Byskov
Tegning: Kræsten Krum Byskov.

En herlig beskæftigelse i vore to haver i januar er beskæring af vinrankerne, som vi har rigtig mange af. Nogle af dem er ældgamle. I væksthuset på Rude går flere af vinrankerne helt tilbage til midten af 1990'erne. Det er Vitis Rondo Blå og V. Himrod. I væksthuset står også V. Schuyler, V. Nero og V. Einset. De har alle en kraftig hovedranke, som er beskåret efter bogen, altså to meter høje, hvorefter siderankerne har halvanden til to meter at løbe på hen under glastaget. Vinrankerne i væksthuset bliver næsten altid beskåret i de første uger af januar, ja, sommetider mellem jul og nytår, men inden den 1. februar skal siderankerne klippes til omkring 50-70 centimeter. Indtil en enkelt knop, måske to. Og det er vigtigt, at det er nu, man beskærer, da rankerne ellers ”bløder”. 2014 var et fremragende vinår. Det var i spandevis, vi høstede, dels til saft, dels til spisebordet, frokost og middag. Da er V. Himrod, den grønne drue, særlig populær.

På Nordgården ved Jammerbugten har vi vinranker hele tre steder. I volieren - otte gange tre meter glashus - mod syd med en afskærmet afdeling til gule, blå og grønne undulater, 14 i alt. Her gror for eksempel også V. Himrod og V. Schuyler. Ret unge ranker fra 2010, men allerede med rimelige hovedranker, dog får siderankerne hård beskæring, men de får lov at løbe meterlangt hen under loftet, da de også beskytter mod solen, når den forhåbentlig kommer igen til foråret. Vinranker kan jo også bruges på den måde. V. Himrod har store blade og er en fryd for øjet sommeren igennem og skal klippes ofte for ikke at tage overhånd, men i volieren nyder vi den som skyggeplante. Her har vi også en kraftigt voksende kiwi (Actinidia), der med sine kraftige blade er plantet der med samme funktion som V. Himrod. Den får også lange grene. Vi har endnu ingen frugter kunnet plukke, men de skal nok vise sig på et tidspunkt. Sidegrenene skal beskæres med mellemrum sommeren igennem, cirka 10-30 centimeter fra hovedstammen, og frodig og bladfyldt, som den er, egner den sig fortrinligt som skyggeplante.

Så har vi tre drivhuse i haven mod nordvest, lige uden for hovedhuset. Det er Tomaten, som orkanen Egon besøgte ret voldsomt forleden nat, så er der Druen og endelig Frøhuset. I drivhuset Druen, som ingen skade tog af Egon, har vi en slags forsøgssted med druesorter, som vi dels selv har købt, dels har fået foræret af blandt andre vor næstyngste søn, der sammen med sin kæreste købte et gammelt nedlagt landbrug, hvor der stod gamle stokke af vindruer fra 1970'erne, vistnok V. Rondo.

Det er to år siden, vi plante-de aflæggere derfra, men nu kan vi se to ranker med små grønne knopper.

De skal ikke beskæres, nej, de skal passes på med halmbeskyttelse omkring. Men ellers er der nok at beskære i Druen. Lidt et kaos med for få hovedranker. Det bliver en lang proces. Endelig har vi ”den overdækkede”, et rum på cirka 20 kvadratmeter, men opbygget lidt som væksthuset på Rude. Her vokser V. Himrod, V. Nero og V. Schuyler. De er beskåret fuldstændig, som det kræves. Langsom opbygning af hovedstammen, så nu er de snart to meter høje. De står dog køligere end druerne i væksthuset og volieren, men de skal nok komme til at give udbytte alligevel.

Ja, sådan fik vi beskåret og småklippet. Noget trætte. Så kom orkanen Egon på besøg i sidste uge. Og jeg skal love for, at han tog fat. 17 glasruder og dobbeltdøren til Tomaten lå knuste på græsplanen. Nye glas i forskellige størrelser blev indkøbt og er blevet isat med forsigtighed. Men ikke en glasrude gik i stykker i væksthuset, volieren, Druen, Frøhuset eller ”den overdækkede”. Mærkeligt - men tak, Egon! Allige-vel!