Tradition eller folkefest, fascinerende drama eller dyrplageri, kæmpe brandert eller det rene og skære vanvid? Uanset hvad man mener om de berømte og berygtede tyreløb i Pamplona, er San Fermin 2012 i fuld gang og i bedre form end nogensinde.
Flere tusinde fortrinsvis unge mænd i tunede gummisko og med røde tørklæder om halsen kæmper om pladsen på den 846 meter lange rute for at få sig det adrenalinsus, som nogle siger er meget bedre, end hvad alle andre risikofyldte sportsgrene kan præstere.
LÆS OGSÅ: Fire kvæstet ved første tyreløb i Pamplona
Selvom løbet er en leg med døden i form af seks kamptyre, der om eftermiddagen bliver dræbt af tyrefægtere i byens arena, vinder det stadig mere popularitet. I år er antallet af løbere så stort, at fald, skub og spark synes en større risiko end tyrenes spidse horn.
Tidligere år har løbet kostet menneskeliv. Men Pamplonas skytshelgen, Fermin, har i år indtil nu forskånet deltagerne for andet end sår og knubs.
Det sker, selvom den økonomiske krise har ramt Spanien så hårdt, at over 24 procent eller dobbelt så mange som gennemsnittet i EU er røget ud i arbejdsløshed. Men nedturen har ikke smittet af på spaniernes festhumør. De strømmer stadig til byfesterne, især hvis der er encierros (tyreløb) og toros (tyrefægtning) på programmet. For spanierne er gale med tyre. De kan ikke få nok, især ikke i det centrale og sydlige Spanien. I maj og begyndelsen af juni var der stort set fulde huse hver eneste dag i Las Ventas-arenaen, da Madrid holdt sin 30 dage lange San Isidro-tyrefægtningsferia. Og hen over sommeren fejrer hver eneste lille flække en eller sågar to byfester. Selvom de trange tider har fået byrådene til at spare på udgifterne til musikgrupper, fyrværkeri og andre kulturtilbud, kunne ingen borgmester drømme om at sløjfe tyreskuet af frygt for at miste stemmer ved næste valg.
LÆS OGSÅ: Stort tema om dyreetik
Og det er her, i småbyerne, at den mest grusomme form for dyrplageri finder sted. Nogle steder binder man halm om tyrenes horn og sætter ild til, og i byen Tordesillas bruger man en århundredgammel tradition som undskyldning for at spidde en kamptyr til døde med trælanser. I turistbyen Denia i Valencia-regionen er det en lokal sport at lokke dyrene helt ned til havnen og i sidste øjeblik trække sig væk fra kajkanten, så det kun er tyrene, der falder i vandet.
Som regel får fiestaerne kommunale tilskud. Og dermed er skatteyderne uanset om de er tilhængere eller modstandere med til at finansiere den dyrefjendske tradition. Selv om tv-rettigheder og offentlig støtte er med til at holde liv i tyrefægtningen, er den dog helt eller delvis afskaffet i flere regioner, deriblandt Galicien og De Kanariske Øer.
Fra den 1. januar i år har tyrefægtningsarenaerne i Katalonien, hvor Barcelona er hovedby, også stået ubenyttede hen. Et flertal i det regionale parlament besluttede at afskaffe skuet, fordi det er en typisk spansk tradition, som man helst er foruden i det selvstændighedssultne Katalonien. Og af hensyn til dyrenes velfærd. Ironisk nok tillod det samme flertal at bevare den lokale tradition med correbous, hvor tyre med brændende halm på hornene slippes løs i gaderne. Begrundelsen for at bevare denne tradition er, at tyren slipper levende fra den særprægede folkefornøjelse.
Men San Fermin fortsætter. I denne uge er der tyreløb gennem Pamplonas hovedgade. Og kan man lide spænding til morgenmaden, kan man følge løbet på spansk tv: www.rtve.es.
