Biometriske betragtninger

Det, en ipad eller telefon præsterer i mødet med en tommelfingers særlige aftryk, hedder biometrisk fingeraftryk eller biometrisk identifikation. Men hvad ligger der egentlig i disse ord?

Min iPad kan genkende mig! Den åbner straks sin skærm, når jeg trykker blødt med min højre tommel mod en lille dertil indrettet hulning. Min finger er min kode.
Min iPad kan genkende mig! Den åbner straks sin skærm, når jeg trykker blødt med min højre tommel mod en lille dertil indrettet hulning. Min finger er min kode. . Foto: Iris.

Min iPad kan genkende mig! Den åbner straks sin skærm, når jeg trykker blødt med min højre tommel mod en lille dertil indrettet hulning. Min finger er min kode. Og den har jeg jo altid lige ved hånden, kunne man sige som en slags tommelfingerregel.

Det, den lille maskine præsterer i mødet med min tommelfingers særlige aftryk, hedder biometrisk fingeraftryk eller biometrisk identifikation. Tænk, hvad Sherlock Holmes kunne have brugt det til. De biometriske adgangskoder breder sig, og dem vil vi komme til at se meget mere til i disse tider, hvor vi skal identificere os over grænser, på nettet, for at få adgang og så videre. Man skal ved indrejse til visse lande, USA til eksempel, identificere sig ved at ”efterlade” et elektronisk aftryk af øjets iris, regnbuehinden. Det kan kaldes at kikke os dybt i øjnene.

Tænk, hvilke ressourcer, der i dag bruges på at lave passwords og koder, glemme dem igen, lave nye, blive irriteret, lave fejl. Var det nu den mellemste datters fødselsdagstal eller hustruens skonummer?

På den måde kan de biometriske genkendelser da sagtens ses som et fremskridt. Tommelfingeren eller iris eller ansigtet glemmer man vel ikke derhjemme? Heller ikke, selvom man kan tabe ansigt, som det hedder! Måske kan vi om få år rejse uden pas, fordi vi alle på forhånd er indkodet som biometriske objekter og dna-koder i global-computeren? Så er vi for alvor skrevet i mandtal, sådan som det gælder for mange sære foranstaltninger i vores samtid.

Vi er på én gang dybt individuelle, for det er mig, og kun mig, der har præcist det fingeraftryk! På den anden side er vi reduceret til en kæmpestrøm af potentielle forbrydere, terrorister og grænseoverskridere, som skal skrives i mandtal!

Biometrisk adgangskontrol er et nyt begreb i sproget. Substantivet biometri er nogle årtier gammelt. Det har knyttet sig til særlige forskningsgrene, eksempelvis den del af biologien, som studerer organismers egenskaber ved hjælp af matematiske og statistiske metoder. Men adjektivet biometrisk er nyt.

Ordet er ellers af klassisk afstamning. Præfikset bio findes i en lang række ordkombinationer. Biologi, biosfære, biotop, ja sågar biograf og biografi, og alle steder betyder præfikset liv. Det oprindeligt græske ord bios betyder liv. En biograf er et sted, hvor der er liv på lærredet, mens biologi er læren om liv. Den anden del af biometri-ordet kommer ligeledes fra græsk og fra ordet metron, der betyder mål. Det ved vi fra metersystemet, som blev beskrevet og udviklet første gang i Frankrig i 1791 efter ordre fra Ludvig 16. I Danmark blev det indført ved lov per 1. april 1912, så da forsvandt alen, fod og tommer officielt, men tommelfingeren beholdt vi dog! De gamle mål tog ofte udgangspunkt i kroppen: fod og tommer! Sjovt at vi nu vender tilbage til en slags kropsmålinger!

Ordet metrik har samme rod i klassiske sprog og klassisk dannelse. Det betyder verselære og er en æstetisk og kunstnerisk inddeling af et stof og rytmer. Sådan er der så meget! Metrik erblevet til metrisk, verselære er blevet til grænsekontroller! Det, der engang blev dyrket som skønhed og dannelse, er i dag omsat i kontrol, kontrol, kontrol: Systemet vil vide, hvem du er helt ind i gener og dna, for du er sikkert ikke et medmenneske, men en farlig biometrisk forekomst!