Hun havde egentlig nu indstillet sig på en fredelig pensionisttilværelse i Danmark, i sit hus i Lemvig med den smukke udsigt fra stuevinduet ud over søen.
Jeg føler, at jeg er faldet godt til i Lemvig, men det er klart, at 30 år af ens liv ikke kan undgå at præge en, forklarer 69-årige Bodil Torp. Halvdelen af mig eller mere hører til i Afrika.
LÆS OGSÅ: Danmark investerer kraftigt i Afrika
Og nu flytter hun så tilbage til Afrika, i den for hende ganske overraskende rolle som nygift hustru til sin gamle ven, William Lautai, 74-årig pensioneret biskop i Nigeria. Deres bekendtskab begyndte for over 40 år siden, da Bodil Torp i slutningen af 1960erne første gang blev udsendt som missionær for Sudanmissionen/Mission Afrika. Siden arbejdede hun for Folkekirkens Nødhjælp og Det Lutherske Verdensforbund i Mosambique, Tanzania og Sierra Leone, men ikke mindst hendes 12 år som missionær i Nigeria kom til at sætte sit præg
Måske fordi det var det første sted, jeg blev sendt ud til, men også, fordi jeg her fik en meget tæt kontakt til lokalbefolkningen og kirken.
Dansk Forenet Sudanmission, som det dengang hed, begyndte i 1913 sit arbejde i Afrika, da den første missionær, Niels Brønnum, anlagde en missionsstation i Numan ved Benuefloden. 50 kilometer længere østpå ligger byen Jimeta. Det var her, Bodil Torp fik job i administrationen i Sudanmissionens nigerianske samarbejdskirke, The Lutheran Church of Christ in Nigeria (LCCN), og her, hun kom til at samarbejde med William Lautai. Han var præst i kirken og avancerede siden til biskop i Jimeta.
William Lautai, hans hustru og børn, blev nogle af Bodil Torps nære venner, og venskabet med familien blev opretholdt gennem alle årene. Blandt andet stod Bodil Torp fadder ved den yngste af deres børns dåb.
Alligevel kom det som noget af en overraskelse, da William i sommer friede til hende. Han var nu enkemand, efter at hans hustru døde i 2010.
I Afrika er der tradition for, at en enkemand gifter sig igen, fortæller William Lautai, og hans venner og kirkelige kolleger bragte flere forslag om en ny ægtefælle på bane over for ham.
Men Bodil er den eneste kvinde, jeg har kendt meget godt, så jeg vidste med mig selv, at det skulle være hende. Jeg ville blive lykkelig, hvis hun sagde ja. Og det gjorde hun heldigvis.
Den pensionerede biskop lyser op i et stort smil, mens han ser hen på sin nu ægteviede, og tilføjer, at hans børn og børnebørn, vennerne og alle kollegerne i kirken i Jimeta glæder sig over ægteskabet.
For de kender jo allesammen Bodil. Vi har masser af fælles venner, forklarer han.
Med sit mangeårige kendskab til Nigeria og afrikansk kultur er Bodil Torp da også helt tryg ved nu at vende tilbage og bosætte sig i Nigeria.
Jeg kender stedet, jeg kender familien, jeg kender kirken, og vi har vores fælles venner i Jimeta, så for mig bliver det som at komme hjem, siger hun.
Alligevel skulle hun, der ikke tidligere har været gift, lige have et par måneder til at vænne sig til tanken, men i august blev datoen for brylluppet sat, og i slutningen af oktober blev de gift i Rom Kirke ved Lemvig. 100 deltog i bryllupsfesten, deriblandt gamle kolleger, missionærbørn og William Lautais efterfølger som biskop i Jimeta, Edward Ishaya og hans hustru, Parmata.
William Lautai har i øvrigt et ganske særligt forhold til Danmark og Sudanmissionen. Han blev forældreløs som 10-årig og blev derfor plejebarn hos den danske missionærfamilie Sigrid og Walter Jessen, som arbejdede for Sudanmissionen i Nigeria fra 1946 til 1960. De sørgede for, at William kom i skole og siden fik en uddannelse som præst.
The Lutheran Church of Christ in Nigeria Kristi Lutherske Kirke i Nigeria tæller i dag omkring to millioner medlemmer.
I begyndelsen af december rejser de nygifte til Nigeria, hvor familie og venner venter med den store velkomst. Da Bodil Torp overbragte sin 99-årige mor nyheden om at ægte William og flytte tilbage til Nigeria, var den gamle dames umiddelbare kommentar:
Jamen, det er da også der, du hører hjemme, Bodil!.