I Revninge Kirke, tæt på Kerteminde, findes et brudetæppe, udført af billedkunstneren Helle Baslund. Skænket til kirken i 2001 som en gave fra en præsteenke i sognet er der tale om et stykke vævet tekstil, der i både tilknytning og udformning tager afsæt i lokalsamfundet. Helle Baslund bor selv til daglig på det nordlige Fyn og tager ofte udgangspunkt i de hjemlige, nære omgivelser. Udsigten fra hendes køkkenvindue ved Gabet ved Mesinge eller skåle og kopper fra hjemmets skabe sættes tit sammen med blomster og dyr, organiske mønstre og ornamentik.
Brudetæppet i Revninge Kirke bærer tydeligt præg af netop denne måde at orientere sig på i verden.
”Vævningen er blandt andet bestrøet med frugt, urter og almindelige blomster, der alle findes i både Danmark og i Bibelen. Liljer, påskeliljer, vintergæk, tidsel, druer, dild og små, blå søer,” forklarer Helle Baslund, der også ser brudetæppet som en fortolkningsåben form for redebyggeri, når det tages i brug foran alteret i forbindelse med bryllupper. Traditionen med brudetæppet, som det gifte par står på under vielsen, markerer i Revninge Kirke den samhørighed og det fællesskab, som giftermålet signalerer. I Helle Baslunds fortolkning tilpas højstemt og uden en alt for tung og alt for traditionel kirkelig symbolik.
Fordi brudetæppet ikke er noget, der ligger fremme på kirkegulvet til hverdag, bliver dets hverdagsnære formsprog også særligt iøjnefaldende. Tæppet i Revninge formår helt af sig selv at skabe et særligt rum for dem, der befinder sig på tæppet. Det indrammer og markerer en festligholdelse af et allerede etableret tilhørsforhold mellem to mennesker.
”Søerne så jeg som små klare perler eller måske lufthuller, en lidt mere subtil gave om forhåbning og også med religiøse anstrøg. Man håber jo på en vis form for nåde, når man står der i kirken og siger ja til hinanden,” siger Helle Baslund.
På den måde taler tæppet også til en nysgerrighed og en undren. Hos både brudeparret og gæsterne kan det mane til eftertænksomhed og omtanke, når også køkkenhavens dild og grøftekantens tidsler melder sig midt i kirken og højtideligheden. Forholdet mellem hverdagen og hjemmet med alle de praktiske gøremål, med støvsugning og madlavning og kortspil med børnene, og så kirken med dens vejledende bud om kærlighed og tilgivelse bliver dermed foldet anderledes ud med det fine brudetæppe. Det kan på én måde handle om at gøre sig nyttig, om det store og til tider krævende arbejde, der ligger i at have et hjem, men også om de mange glæder og forventninger, der også følger med.
”Der er en forpligtelse og en skønhed i hverdagen, som man kommer til at elske. De ting ligger også indlejret i tæppet, der gerne må viderebringe en fornemmelse af glæde med sin åbne og samlende billedkompositoriske brug af så vel natur som kirkelofternes ornamentik,” siger Helle Baslund.
Tæppet hænger fremme på kirkens væg til hverdag. Foruden brudetæppet til Revninge Kirke er Helle Baslund repræsenteret med et vægtæppe i Taastrup Nykirke.