”Byen med de rygende skorstene” kommer på udstilling

Cigarillo-sorterere fra C.W. Obels fabrik i 1950'erne. -

Cigarillo-sorterere fra C.W. Obels fabrik i 1950'erne. - Foto: Aalborg Historiske Museum

Produktion af snaps på De Danske Spritfabrikker. Kartoflerne er ankommet og skovles ned i flyderenderne for ...

Produktion af snaps på De Danske Spritfabrikker. Kartoflerne er ankommet og skovles ned i flyderenderne for at nå videre til vaskeriet.

Historien om industrien i Aalborg, de ansatte og hele epoken fortælles i øjeblikket på Aalborg Historiske Museum

I mange år var Aalborg kendt som ”Byen med de rygende skorstene” - en blomstrende industriby, hvor over halvdelen af arbejdsskaren hver morgen fulgte fabriksfløjterne og myldrede ind til samlebånd og maskiner.

Spritten, Eternitten og C.W. Obels Tobaksfabrik var nogle af de mest kendte, men der var hundredvis af store og små industrivirksomheder i Aalborg. Det er historien om dem, deres ansatte og den epoke i Aalborgs - og Danmarks - historie, der nu fortælles på Aalborg Historiske Museum.

”Vi vil gerne sætte fokus på en periode, der allerede er ved at blive glemt. Unge mennesker har måske svært ved at forstå deres bedste forældre, når de fortæller om deres arbejdsliv på 'Spritten', 'Syren' eller værftet. Vi vil også gerne fortælle om det sammenhold, der var på arbejdspladserne dengang,” siger Inger Bladt, der er museumsinspektør på Aalborg Historiske Museum.

De mange fabrikker og det store udvalg af varer ”Made in Aalborg” er den ene side af historien. Den anden del fortæller histo-rien om dagligdagen på arbejdspladsen - om pausekultur, øgenavne og lange arbejdsdage, om forskelle i vilkårene for mænd og kvinder, faglærte og ufaglærte, om at arve et job og om at sælge øl fra toiletterne og drikke i arbejdstiden.

I 1960 var Aalborgs erhvervsliv kendetegnet af tung industri og store ufaglærte arbejdspladser, og Aalborgsarbejderbefolkning var generelt dårligt uddannet i forhold til resten af landet. I det øvrige Danmark er Aalborg især kendt for cement, tobak, akvavit og skibsbyggeri. Der var dog hundredvis af andre store og små fabrikker, der producerede alt fra klædesko og flødeis til gadekoste og fjernsynsapparater.

Mange tusinde mænd og kvinder bærer endnu Aalborgs industrihistorie i sig. De har stået ved borde, maskiner og samlebånd i Aalborgs fabrikker, befolket kantiner og marketenderier og er strømmet ud og ind ad fabriksportene, når fabriksfløjterne lød.

I dag er Aalborg er ikke længere ”Byen med de rygende skorstene”. Borte er de fleste af de store industriarbejdspladser, der engang var Aalborgs vartegn. De er enten bukket under for konkurrencen eller har flyttet produktionen udenlands - især til Asien. Selvom nye store industrivirksomheder er kommet til, er det en kendsgerning, at der nu kun er 15 procent af Aalborgs befolkning, der arbejder med håndværk og industri.

”Selvom Aalborgs epoke som stor industriby slut-tede i 1980'erne, hvor der kom høj arbejdsløshed, er der stadig en stor stolthed over at have været en industriby. Der er også kommet en stolthed over, at byen er kommer sig igen, og at flere af de gamle industri-bygninger i dag bruges af kultur- og undervisningsinstitutioner,” siger Inger Bladt.

C.W. Obels Tobaksfabrik bruges for eksempel til undervisningslokaler af Aalborg Universitet.