Dansk organisation hjælper græske gadehunde

Kælegrisen Rika er nu hos en plejefamilie i Tølløse. Hvis man ønsker at adoptere hende eller anden græsk hund, kan man finde nærmere information på Græske Hundes hjemmeside: www.graeskehunde.dk. – Privatfoto.
Kælegrisen Rika er nu hos en plejefamilie i Tølløse. Hvis man ønsker at adoptere hende eller anden græsk hund, kan man finde nærmere information på Græske Hundes hjemmeside: www.graeskehunde.dk. – Privatfoto.

Har man været på ferie i Grækenland, har man også stiftet bekendtskab med de græske gadehunde, som lunter hvileløst rundt i gaderne.

Den danske organisation Græske Hunde har valgt at hjælpe dem. Næstformanden, Marianne Wehlast, forklarer, at hendes engagement i organisationen startede efter en ferie i Grækenland, hvor hun mødte ulykkelige hundeskæbner.

LÆS OGSÅ: Hunde trives med hjemløse ejere på gaden

Det er sådan, de fleste af os er kommet ind i Græske Hunde. Vi har fundet sammen, fordi vi ville gøre noget ved problemet, siger Marianne Wehlast, som fortsætter:

Hundene er ofte kasserede kæledyr, hvilket har noget at gøre med grækernes dyreværnslovgivning, hvori et af punkterne siger, at man ikke må aflive en rask hund.

Græske Hunde har primært den målsætning, at de gerne vil hjælpe hundene, hvor de er. Ud over at yde støtte til de organisationer og personer, de samarbejder med, som hjælper hundene dernede, tilbyder de også danskerne at adoptere hunde via internettet. Inden det når så vidt gennemgår hundene mange prøver.

Vi tester dem i så mange situationer, vi kan, inden de bliver udbudt til adoption på hjemmesiden. Vi tager dem også til dyrlægen, hvor vi giver dem vacciner og helbredstest. Derefter får de et EU-dyrepas og bliver tjekket på alle leder og kanter. Endelig kommer de på vores hjemmeside, og så besvarer og vurderer vores formidlere de familier, som ønsker at adoptere. Vi gør nemlig meget ud af at matche hunde og familier. Er man for eksempel ældre, skal man måske ikke have den mest energiske hund. Det går ikke ud på at få så mange som muligt adopteret, for vi er ansvarlige for hundene hele deres liv. Det er vores grundprincip, siger Marianne Wehlast.

Hundene, der ender i Danmark, er særligt udvalgt ud fra, at de skal være nuttede nok til at blive adopteret. De hunde, der havner hos midlertidige plejefamilier, inden de bliver bosat fast, modtager henvendelser fra danske adoptivforældre, som så bliver vurderet ud fra, om de er egnede til at tage sig af hundene. Adoptivforældrene donerer samtidig et beløb til Græske Hunde, som ubeskåret bruger pengene på at for-bedre de græske gadehundes levevilkår.