Man siger, at klæder skaber folk. Men når man læser kunstneren og fotografen Suste Bonnéns bog ”De bevarer Danmark - kærlighed til fredede huse”, fristes man til at lave lidt om på udtrykket og sige, at huse skaber de mennesker, der bor i dem.
Suste Bonnéns bog handler om fredede huse, men den handler i lige så høj grad om de mennesker, der bebor dem, for det at bo i et fredet hus er nærmest en livsstil.
De fleste fredede huse er meget gamle, og det må være et snærende bånd, at man for eksempel ikke kan flytte rundt på vægge, som man lyster. Men som en af beboerne siger i bogen: ”Huset bestemmer, og man lytter til det. Indretter sig efter det.”
Suste Bonnén har rejst Danmark tyndt - fra Skagen i nord til Ulfborg i vest og fra Ærø i syd til Christiansø i øst - for at fotografere og interviewe mennesker, der bor i 46 af Danmarks i alt 9000 vidt forskellige fredede bygninger.
Vi besøger for eksempel Hagenskov Gods i Ebberup ved Assens, hvis ejer er den tidligere venstrepolitiker Britta Schall Holberg. Hendes far sørgede i 1960'erne for at få godset såvel som parken og landbrugsjorden fredet. Hans tanke var at sørge for, at hele herregårdsmiljøet kunne bevares for eftertiden.
Britta Schall Holberg overtog godset i 1977, og hun siger i bogen, at de, som ejer disse pragtfulde steder, også har en forpligtelse til at være åbne og imødekommende over for dem, for hvem denne kulturarv og dens vigtige historie har en betydning.
Hageskov har hvert år besøg af 2000-3000 mennesker, der blandt andet deltager i Fyns Jagtrideklubs årlige jagtridning, foredrag og koncerter.
Også mindre landbrug kan fredes. Suste Bonnén har besøgt Strandfogedgården ved Ulfborg i Vestjylland. Gården var ikke fredet, da ægteparret Lis og Kristian Jeppesen købte den, men det blev den i 2000. De har i samarbejde med Kulturstyrelsens folk sørget for, at der er kommet nyt stråtag, nye vinduer, nye, gulve, nye lofter og nye døre. Meget har de fået hjælp til, men Lis har selv malet lofterne. 180 kvadratmeter håndmalet i to omgange med pensel. I fredede huse må man nemlig ikke bruge malerrulle.
Ofte er det en bekostelig affære at sætte et fredet hus i stand. Det gælder for eksempel Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade i det indre København, hvor Realdania økonomisk har støttet en omfattende renovering. Enkefrueklostret er fra 1741 og blev bygget som en slags kollegium for enlige kvinder. I dag skal man også være enlig kvinde f0r at bo her, og de 15 damer, som har hver deres lejlighed her, fortæller om deres glæde ved at bo i de smukke omgivelser.
I Danmark er det Kulturstyrelsen, der står for at frede bygninger og hjælpe med rådgivning og istandsættelse, og Suste Bonnén har interviewet flere restaureringsarkitekter, der fortæller om deres arbejde.
Bogen er fuld af skønne og poetiske billeder, der både skildrer de fredede ejendomme, menneskene i dem og samspillet mellem menneske og hus.
Der er masser af spændende historier i de fredede huse, og når man læser bogen sidder man og ønsker, at der havde været plads til at få endnu mere at vide om livet og historien i husene.
Som læser kan man ikke lade være med at glæde sig over, at der i disse historieløse tider, hvor alt helst skal kunne købes til discountpriser, stadig er mennesker - både professionelle og private - der gerne vil bruge tid, omtanke, knofedt og penge på at bevare og forny den del af vores kulturarv, der hedder fredede huse.
