Den, der gemmer til natten

Egernet er et af de dyr, som laver et maddepot til vinteren. -
Egernet er et af de dyr, som laver et maddepot til vinteren. - .

Mange mennesker har samlet sammen til julen. Æbler og pærer er plukket og gemt, kartofler er gravet op, og rødkål er høstet, så vi er klar til det store ædegilde, julen også er.

I naturen foregår der tilsvarende en ophobning af mad, typisk i form af nødder, agern, bog og andre frø, der gemmes i depoter, hvor de kan findes frem igen, skulle de almindelige fødekilder svigte.

Det er dog langtfra altid, at dyrene kan findes deres depoter igen. Mus gemmer typisk maden i deres gangsystemer, og den er derfor nem at genfinde. Skovskader er også dygtige til at huske deres gemmesteder, som ofte ligger nær landkendinger såsom småbuske og træer.

Egernet har en veludviklet lugtesans, den bruger for at finde depoterne. Men ofte glemmer dyr faktisk, hvor maden er. Eller dyret dør, før det kan spiste depotet tomt, og der er sådan, at vores træer spreder sig. Frøene i et glemt depot gør nemlig, at der til foråret vil spire nye træer op. Spredningen skyldes dog også, at dyrene ind imellem taber frø, både fra luften og på jorden. Det er ikke kun skidt, for på den måde sikrer dyrene også frø til de næste generationer.

Og vi mennesker får ikke blot træer, men også små bunker af mad rundt omkring i haven, der fortæller, hvilke dyr der netop nu har travlt med at samle sammen til deres eget ædegilde.