Den lyse sommernat

Ved midnat her midt i juli når Solen sin dybeste stilling, 12-14 grader under den nordlige horisont, så nattehimlen er lysest mod nord

Den lyse sommernat

De fleste elsker den, men udsigten til stjernehimlen er selvfølgelig begrænset. Turister fra Sydeuropa rejser hertil for at nyde fænomenet lidt i stil med, at vi nordboer forundres over, hvor hurtigt det bliver mørkt sydpå.

BILLEDE: Se kort over, hvordan stjernehimlen ser ud nu (pdf)

På vore breddegrader betyder sommersolens høje stilling, at den om natten ikke kommer ret langt ned under horisonten. En time efter solnedgang er Solen kun 6-8 grader under, og efter to timer 10-12 grader under horisonten. Ved midnat her midt i juli når Solen sin dybeste stilling, 12-14 grader under den nordlige horisont. Nattehimlen er selvfølgelig lysest i den retning, mens den mod syd forekommer noget mørkere.

Sommertrekanten er den mest markante konstellation af klare stjerner på sommerens nattehimmel. Den vender vi tilbage til. I vest kan man sikkert få øje på den klare stjerne Arcturus med sin orange teint. Længere nede over den sydvestlige horisont kan man måske få øje på planeten Saturn til højre for Månen.

Har man en fri horisont mod syd, kan man i denne tid se toppen af det sydlige stjernebillede Skorpionen og den klare orange stjerne Antares. Skorpionen og stjernebilledet Skytten er de to sydligst placerede stjernebilleder i dyrekredsen. I middelhavsområdet fremstår disse to stjernebilleder markante på en mørk nattehimmel. Og uden for turiststedernes lysforurening imponeres man af Mælkevejens centrum og de stjernetætte områder i Skytten.

LÆS OGSÅ: En asteroide kommer forbi

Tilbage til egne breddegrader. Efter klokken 23 er himlen mørk nok til, at lyset fra de klare stjerner trænger igennem. Og højt i sydøst ses Sommertrekanten med de tre klare stjerner Deneb i Svanen, Vega i Lyren og nederst Altair i Ørnen. Vega er klarest og kan næsten matche føromtalte Arcturus i klarhed. Men der er en tydelig farveforskel. Arcturus har en overfladetemperatur på omkring 4.000 grader celsius, mens Vega har en hvidglødende overflade med en temperatur, der overstiger 9.000 grader.

I selve stjernebilledet Lyren er der mindst én interessant dobbeltstjerne med god farvekontrast. Det er dog ikke en fysisk dobbeltstjerne, hvor de to kredser om hinanden. Der er blot tale om, at to stjerner tilfældigvis står i nogenlunde samme retning. Afstandene kan være meget forskellige. Sådanne stjernepar kaldes visuelle dobbeltstjerner.

Det gode eksempel er Delta Lyrae, der står knap 4 grader til venstre for Vega. Brug en håndkikkert. De to komponenter står 1/6 grad fra hinanden og har en markant farveforskel. I håndkikkertens felt placerer man Vega ved feltets højre kant. Er kikkertfeltet på 5 grader, bør stjerneparret sidde i venstre side. Er feltet mindre, kan man lade synsfeltet glide en smule mod venstre.

LÆS OGSÅ: Guide til sommerens stjerner

Håndkikkerten har tillige den fordel, at farveforskelle opleves tydeligere. Dobbeltstjernens venstre komponent er orangegul med en overfladetemperatur på kun 3.150 grader celsius, mens den højre, lidt svagere og fjernere stjerne er meget varm næsten 13.000 grader på overfladen. Den fremstår nærmest blålig. En god farvekontrast.

Venus går ned en times tid efter Solen i nordvest. Men trods dens klarhed er det tvivlsomt, om lyset fra den kan trænge gennem den lyse aftenhimmel.

Saturn står 12 grader til højre for Månen. Afstanden mellem dem øges fra dag til dag, mens Månen vandrer mod øst (venstre).

Er man tidligt oppe kan man i nordøst, 1-1½ time før solopgang, se Jupiter stå op. Der er stadig lidt konkurrence med lyset fra morgendæmringen, men udsigten til Jupiter bedres markant sidst i denne måned.