Vi er rigtig mange, der har nok at se til i haven for øjeblikket. Gudruns venstre skulder er heldigvis kommet - næsten - til sig selv, efter at hun brækkede den på vor rejse til Island i juli. Så nu er vi atter to på fuld fart i oktoberhaverne. For vi har to haver, og det kræver mindst fire hænder.
Lige nu er det potteplanterne, der skal ind i Volieren, Orangeriet, Den overdækkede, Udestuen, drivhusene og Væksthuset på Rude Strand. Og det er jo en stor fornøjelse.
I foråret købte vi fire Oxalis. Surkløver. To af dem, der hedder sommerfuglekløver (Oxalis triangularis ). To af dem, der hedder lykkekløver (Oxalis deppei ). Hvor har de planter været blandt årets lykkefund. De er stadig i blomst. Lykkekløver med en svagt lyserød femkronet blomst og bronzefarvede blade, tre på hver stilk. Sommerfuglekløver ligeledes med hvid femkronet blomst og med tre lysegrønne blade på en lang stilk.
Vi har plantet disse kløverblomster i dybe lerkrukker, igen sat ned i de bronzespande med porcelænshanke, som blev fremstillet i dyngevis i det gamle Østtyskland og Polen. Dem kan folk ikke lide mere, så de kan anskaffes i enhver genbrugsbutik til ingen penge; og de har den fordel, at man med de solide hanke kan bære planterne ud og ind.
Hele sommeren har de fire planter stået ude, altid med lidt vand i bronzespandene. Nu står de i Orangeriet og Udestuen. Og har det godt. Oxalis - surkløver - kan kun anbefales. Den er en fryd for øjet det meste af året. Der findes cirka 800 arter af planten, og den kommer fra Mellem- og Sydamerika. Kræver humusrig jord og meget vand. Til foråret vil vi dele dem og på den måde mangfoldiggøre glæden.
En anden plante, der er en fryd for øjet lige nu, er dansk ingefær (Arum alpinum). Den fik vi sidste år af min bror, der ikke mere turde have den stående på grund af de smukke, men giftige bær. Nu står dansk ingefær i vor store skovhave her på Nordgården. Og hvor er den smuk lige nu. De dybrøde, ja, i perioder orangerøde bær står sjældent smukkere end nu.
Det er det, jeg så godt kan lide. Hver årstid sin blomst. Og det er jo ellers altings efterårsfald, man er vidne til, når vi går vor havetur langs skovstierne i Skovhaven. Vi har dansk ingefær stående to steder, dels inde i Skovhaven, skyggefuldt.
Her er halvdelen af frøstokkene stadig med grønne bær i bunden, mens de øverste bær er stærkt røde. Og dels står den i et af de yderste bed, hvor solen kan fanges af planten. Her er alle bær dyb orangerøde, og stilkene er begyndt at bøje sig ned mod jorden i håb om en ny sæson i 2016. Det håber vi. Men den er meget giftig! Planten egner sig til bunddækkeplante.
Den bliver cirka 20 centimeter høj, og formeringen kan ske ved deling af rodknoldene og ved frø. Om foråret er planten også smuk med sine grønne blade. Her omslutter de lyshvide hylsterblade selve blomsterkolben.
Det er netop, som V.J. Brøndegaard skrev i sin ”Folk og flora”: De sammenknebne hylsterblade ”ligner øret på en hare”. Jo, der er mange lykkefund i haven. Også i oktober!