Er der noget, jeg sætter pris på her i januar, er det Skovhavens små mirakler, som når troldnød (Hamalis) står med sine frynsegule og rødlige blomster. I år har der været særlig mange blomster - i januar - det er da et mirakel.
Vi har dem stående dybt inde i Skovhaven, hvor der er læ og lune. De tre troldnødbuske, vi har, er omgivet af rododendronbuske. Vi kan næsten se, om der er gang i de frynsegule og rødlige blomster.
Hænger rhododendronbuskene med bladene nedad på grund af frosten, ja, så ruller de smukke blomster på troldnød sig også sammen.
Der har jo været mange milde dage i januar, men også frost og sne Jo, jo , men dog mest det første. Det giver os muligheden for lange ture rundt på vore stier på de 50 tønder land: Hasselstien, Grævling-stien, Smutten, Snublestien, Troldestien, Kronhjortestien, Porsestien, Harestien, Sukkenes Bro, Smatten, Lærkestien, ja, flere endnu.
I de her uger har vi en lille sav med samt en grensaks. Det har været hyggeligt. I Skovhaven er to sitkagraner blevet savet og klippet to og en halv meter op ad stammerne og givet os en smuk udsigt over til Sandmosen og klitterne, hvor Gudrun boede i sin barndom. Langs Egeskoven er et andet mirakel i gang.
Det er pilebuskene (Salix), der står med sølvglinsende gæslinger. Vi klipper nogle grene med hjem; men det er kun de grene, der stritter ud over stierne. Det skal passes! Og da er milde januardage det helt rigtige tidspunkt at holde stierne fri for grene på.
Bunddækkeplanterne har det også godt i den milde januar 2016. Det gælder singrøn (Vinca), som også kaldes vintergrøn. Den har vi stående rigtig mange steder, tæt og dominerende, således som guldnælden (Lamiastrum) er det. Begge bunddækkeplanter er fra vor have ved Rude Strand.
Det er ufatteligt, hvor de invasive planter har spredt sig her oppe i Skovhaven. Vi holder af dem, fordi de begge egner sig til skovbundsagtig bevoksning. De fylder godt ud og står glimrende med forskellige bregnearter; men pas på i en almindelig have! De egner sig bedst til vidtstrakte områder som netop Skovhaven og langs skovstierne.
En bunddækkeplante, vi også har glæde af og fryder os over, når vi går ture her i januar, er skovsyren (Oxalis acetosella). Den egner sig fortrinligt til den sandede skovbund her inde i granskovene. Den står så smukt med sine grønne kløverblade. Der er oxalsyre i planten, ligesom der er i rabarber og spinat.
Ingen har skrevet så smukt om skovsyren, som historikeren og forfatteren Peter Riismøller (1905-1973) i sin bog ”Sultegrænsen” fra 1966, hvor de fattige børn i Himmerland blev sendt ud i skovene i 1910'erne for at finde vitaminer til maden, når vinteren var streng. Ak, ja, det er længe siden. ”Sultegrænsen” er værd at læse - også i dag - hvor tiderne lykkeligvis er anderledes. 2016.
Små mirakler i januar. Naturens glæder for øjet. Man slår op i ”Natur16Lommekalender”, da man kommer hjem fra dagens timelange gåtur igennem Skovhaven. Jo, dagen er tiltaget med 56 minutter. God tur!