En dag i haven efter regn

I sidste uge faldt der 20 millimeter regn på Midtsjælland. Stort set den første regn siden april i området. Regnen har betydet meget arbejde og mange overvejelser for Mette Østergaard

I drivhuset er jorden i tomatbedet dækket af brændenælder, der gavner jordstrukturen og giver næring til tomaterne.
I drivhuset er jorden i tomatbedet dækket af brændenælder, der gavner jordstrukturen og giver næring til tomaterne.

Oh, hvilken dag efter 20 millimeter regn, torden og lynild natten lang.

20 millimeter lyder jo ikke af meget vest for Storebælt, men her i det midtsjællandske er det mageløst. Det er den første rigtige regn siden engang i april – stort set!

Regnvandstønderne ved drivhuset er fyldt til randen, og dagens første gøremål er at vande drivhustomater og agurker med regnvand lige fra tønderne.

Netop i år købte vi en dykpumpe, så regnvandet ikke skal bæres ind i drivhuset, men bliver pumpet ind.

Sidste år regnede det jævnligt hele forsommeren, og jeg slæbte rundt med vandet, for det er jo så godt at vande med regnvand. I år skulle det være meget nemmere, men dykpumper er ikke meget bevendt, når regnvejret udebliver.

Det var skønt at sætte strøm til pumpen og se vandet fosse ud af brusehovedet.

Desværre sker der det, at jordstrukturen i overfladen bliver fladmast, når vandet pisker mod jorden. Samtidig skyller jorden også væk fra de højeste punkter og blotlægger de øverste planterødder.

Derfor har jeg nu givet tomatbedene en ekstra topdressing efter følgende model:

Først blev jorden renset for alt ukrudt. Tomatblade tæt på jordoverfladen blev brækket af, hvorefter et centimertykt lag fin kompost blev spredt på hele bedet. Som afslutning blev jordoverfladen dækket af afhuggede brændenælder.

Brændenælder er godt til mangt og meget.

I denne sammenhæng udnytter jeg, at de har seje bastfibre i stænglerne. I middelalderen anvendtes fibrene til vævning af tekstiler kaldet netteldug. I tomatbedet beskytter de jordoverfladen mod vandets pisken.

Brændenælder gror, hvor der er meget kvælstof i jorden, og de afgiver selvsamme, når de forgår i jorden. Altså bliver der hen ad vejen lidt ekstra gødning til tomaterne.

Det kunne blive et problem, at jeg nu måske har hentet utallige brændenældefrø ind i drivhuset. Det problem forsøgte jeg at tage i opløbet.

Vi henter brændenælderne på vores markkompost et stykke væk fra haven. Min mand, der for tiden klipper hække i ét væk, tilbød at tage leen med til markkomposten med næste læs hækafklip og så tage brændenælder med retur. Dejligt.

Her var det så, jeg fik den geniale idé at foreslå gemalen, at han nøjedes med at høste hanplanter!

Det er nemlig sådan, at stor nælde, Urtica dioéca, vokser som henholdvis hun- og hanplante. Hanner og hunner kan kendes fra hinanden på blomsterne, og forskellen er om ikke supertydelig, så dog til at få øje på.

Hunblomsterne er grågrønne, lidt hængende og ikke noget, der springer i øjnene, mens hanblomsterne har noget gulligt over sig og stritter mere, gør sig mere bemærket. Da det i sagens natur kun er hunplanter, der bærer frø, var det jo en oplagt idé kun at dække tomatbedene med hanplanter.

Sådan gik det ikke. Gemalen proklamerede prompte, at han ikke agtede at kønssortere brændenælder!

Nu ligger de der brændenælder af begge slags, og det hele ser vældig godt ud. Dertil kan jeg konstatere, at nælderne har sat blomsterklaser, men at de bittesmå blomster endnu ikke er sprunget ud, så frø bliver det næppe til! 

Vil man undgå besvær med vanding, ødelagt jordstruktur og brændenælder, så læg en siveslange/drypslange rundt i bedet, og sæt en timer på.

Efter regn er haven vidunderlig, og alle gøremål, der er skubbet til tiden efter regn, kan lade sig gøre nu.

Bønner og majs står flot i rækker, men nu skal al den honningurt, vi såede, før grønsagerne blev udplantet, hives op og lægges som jorddække mellem rækkerne. Hyggeligt arbejde.

Nogle grønsager, blandt andet rødbeder og bladbeder, er spiret meget uens. Sikkert fordi havevanderen ikke er så præcis som en stille regnbyge. Flere steder er kun den halve række spiret.

Nu har jeg tyndet ud i det, der spirede, og plantet overskuddet ud, så rækkerne ser godt ud. Den slags går godt, når regnvejret følger med.

Da vejrudsigten varslede gedigen regn ved sankthans, fik georginerne et drys mineralsk gødning, de blå NPK-piller.

Kombinationen af gødning og vand har givet mirakler, man kan næsten se planterne gro. De første blomsterknopper af ”Arabian Night”, den dybt mørkerøde, er netop sprunget ud.

Rosenbedene har aldrig været så flotte som i år, selvom vi ikke har vandet i bedene.

Til gengæld har vi i år dækket jorden under de store rosenbuske med bark. Det ser godt ud og har den ekstra funktion, at det nedsætter fordampningen fra jorden til glæde for roserne.

Den manglende regn har til gengæld betydet, at rosenbladene endnu ikke er angrebet af diverse svampesygdomme. Så længe det varer! Jeg kunne bruge oceaner af tid i rosenhaven. Mange rosenbuske står med grimme visne roser, når de afblomstrer, og fjernes de, ser det bare meget skønnere ud.

Når man ikke det hele, kan man glæde sig over en anden skønhed, der indfinder sig, hvor der ikke nusses for meget. Jeg har to ret tidligt blomstrende albaroser, ”Blanche de Belgique” og ”Jeanne d’Arc”, den første cremehvid, den sidste hvid med rosa skær, men begge har roser med masser af kronblade.

Deres blomstringstid er ved at være forbi, og som et tæppefald har de netop smidt tusinder af skønne kronblade på græs og granbark. Det har sin egen skønhed.

Brændenælder vokser ofte mange sammen. Her ses en plante med hanblomster.
Brændenælder vokser ofte mange sammen. Her ses en plante med hanblomster.
Tæppefald i rosenbedet med de tidligt blomstrende albaroser ”Blanche de Belgique” og ”Jeanne d’Arc”. – Alle fotos: Mette Østergaard
Tæppefald i rosenbedet med de tidligt blomstrende albaroser ”Blanche de Belgique” og ”Jeanne d’Arc”. – Alle fotos: Mette Østergaard