Der er gået dansk hygge i adjektivet rar. I dag anvendes adjektivet i forbindelser som en rar onkel, en rar lærer, rare naboer, et rart sted, hvor det er underforstået, at her er hyggeligt og fredeligt. Rare børn er nogle unger, der opfører sig ordentligt og svarer, når de bliver spurgt. En rar dag er en dag, man ønsker sig mange af. Rar betyder behagelig, mild, omsorgsfuld, forstående, hyggelig, venlig. Eller adjektivet knytter sig til følelsen af glæde, velbehagelighed, uformelle omgivelser, tryghed. En rar stemning fremkalder hygge. Det er rart.
Adjektivet udpeger dermed situationer og stemninger, vi gerne vil opnå, og som vi opfatter ligger lige i midten af det normale og behagelige liv.
Det morsomme ved det her helt almindelige, rare lille adjektiv er imidlertid, at det gemmer på en hemmelighed. For dets hovedbetydning var for ikke så længe siden nærmest det modsatte.
Ordet er oprindeligt - i senmiddelalderen - udviklet til dansk via nedertysk. Roden til ordet er det latinske rarus, der betyder sjælden, mærkelig eller underlig, så det er jo som sagt faktisk det modsatte af den moderne betydning, hvor det er den normale og gode grundstemning, der er i fokus. Den gamle betydning kender vi i det engelsk rare, der jo betyder sjælden, mærkelig eller kostbar og enestående. Den gamle og mest oprindelige betydning findes også i det danske substantiv raritet, der bruges om sjældne ting eller unika. Museer kan rumme særlige samlinger af rariteter, ligesom de første museer i 1700-tallet undertiden blev kaldt raritetskabinetter eller raritetssamlinger
Det er sjovt, at sådan et rart ord har bevæget sig som et pendul fra betydningen sjælden eller underlig til betydningen behagelig og afslappet. Den klassiske betydning lader sig let opspore i litteraturen. Salmedigteren H.A. Brorson udgav et af sine hovedværker i 1752 under titlen ”Troens Rare Klenodie”. Her betyder rare kostbare eller sjældne, ikke behagelige og hyggelige. Ludvig Holberg lader i sin herlige komedie ”Barselstuen” nogle fruentimmere pludre, og en af dem siger, at det nu om stunder er så rart at få gode ammer. Det er et udsagn, der lader sig misforstå i dag, men på Holbergs tid betyder det her altså, at det er svært at finde og få ansat gode ammer. Disse ammer var unge kvinder, der havde for meget mælk til egne børn - eller måske havde mistet deres eget barn - og som derfor kunne ansættes til at amme borgerskabets kvinders børn. Så slap de fine fruentimmere for at få nattesøvnen og figuren ødelagt.
H.C. Andersen har en passage i historien om Tante Tandpine, hvor han karakteriserer et sted med uhygge og forfærdeligt rod og kaos og siger, at der var rart! Det betyder ikke rart i vores moderne forstand, men netop underligt og sært.
Adjektivet rarus, der som sagt betyder sjældent eller mærkeligt, blev til rart på dansk, men betød stadig noget underligt.
Efterhånden gled det mod en sidebetydning, som var besynderlig, men også enestående og derfor yderst behagelig. Det er denne side af betydningen, kunne man sige, der så rart fra og med engang i det 20. århundrede fortrænger den gamle betydning. Så i dag skal livet helst være rart. Måske endda i enhver forstand.