En velbevaret biskop af Lund

Forskere åbner her kisten med biskop Peder Winstrups velbevarede mumie. - Begge fotos: Historiska Museet ...

Forskere åbner her kisten med biskop Peder Winstrups velbevarede mumie. Foto: Gunnar Menander/gmpp/Historiska Museet Lunds Universitet

Som led i forskningsprojektet blev biskop Peder Winstrups mumie CT-scannet på Universitetssjukhuset i

Som led i forskningsprojektet blev biskop Peder Winstrups mumie CT-scannet på Universitetssjukhuset i Lund. Foto: Gunnar Menander/gmpp/Historiska Museet Lunds Universitet

Fagfolk fra Historiska Museet og Universitetssjukhuset i Lund nærstuderer for tiden biskop Peder Winstrups mumie. Den viser sig at være en af de bedst bevarede fra 1600-tallets Europa

Som den sidste danske biskop af Lund og den første svenske selvsamme sted vakte biskop Peder Pedersen Winstrup (1605-1679) opsigt allerede i sin samtid. Han formåede at bevare titel og stift, da Skåne blev svensk i 1658 og endte med at tjene både danske og svenske konger, deriblandt som hofprædikant for Christian den IV.

Winstrup blev tilmed adlet af svenske kong Karl X Gustav, da Skåne og dermed Lunds Stift overgik til svenskerne.

De nære relationer til danske og svenske konger betød dog, at Winstrups hensigter blev mistænkeliggjort af magtfulde folk på begge sider af Sundet, og i Danmark blev han betragtet som landsforræder og vendekåbe.

Nu vækker Winstrup atter opsigt, dog af helt andre årsager. Biskoppens afsjælede legeme har ligget i sin sarkofag i Lunds Domkirke siden begravelsen i 1680. Kisten har været åbnet to gange senest i 1923, hvor man tog billeder af den usædvanligt velbevarede krop.

Fagfolk fra Historiska Museet i Lund og Universitetssjukhuset i Lund søsatte derfor sidste år et tværvidenskabeligt forskningsprojekt for at undersøge det berømte bysbarn med moderne metoder. Så Wintrups mumie blev i december 2014 sendt til CT-scanning, og resultatet var mildest talt opsigtsvækkende.

”Vi kunne se, at Winstrups krop var særdeles velbevaret, og troede derfor, at han var balsameret. Men scanningerne viste overraskende nok, at de indre organer var næsten intakte. Ved balsamering fjerner man jo de indre organer, og det var altså ikke tilfældet her. Vi stod i stedet med et helt unikt medicinhistorisk arkiv i form af en af de bedst bevarede kroppe fra 1600-tallets Europa, der kan give ny viden om levevilkårene og helbredstilstanden for datiden mennesker,” forklarer museumschef Per Karsten fra Historiska Museet i Lund.

Biskop Wintrup levede naturligvis ikke som andre borgere i Lund dengang. Men derfor kan hans krop alligevel give informationer om livet i Norden i 1600-tallet:

”Winstrup har utvivlsomt spist og drukket bedre end de fleste. Men sygdomme, dårlig hygiejne, vand og almene livsforhold var ens for alle. Både lunger, hjerte og tarme var intakte og skal undersøges nærmere for blandt andet bakterier og parasitter, og her forventer vi spændende resultater,” fortæller Per Karsten.

Selve kisten var fuld af forskellige urter og planter, hvor der kan gemme sig pollen, insekter og anden interessant information. Og netop nogle af disse vækster kan delvis forklare den enestående bevaring af biskoppens krop. Her er blandt andet fundet enebær, humle og malurt, kendt fra brygning af øl og brændevin. Nogle af dem blev lagt i kisten for velduft og andre for bedre bevaring.

En mere afgørende årsag til den ypperlig bevaring er dog biskoppens langvarige sygeleje op til sin død. Winstrup lå i sengen næsten et år, givetvis plaget af både tuberkulose og lungebetændelse, og er derved død temmelig udmagret. Dernæst døde han i december og blev begravet i januar - årets koldeste måneder, hvor kroppens nedbrydning bremses af kølige temperaturer.

Endelig blev han stedt til hvile i domkirken med et stabilt indeklima og i en kiste, der aldrig kom under jord. Alt sammen har medvirket til, at kroppen snarere tørrede ind end rådnede. CT-scanningerne viste da også, at nedbrydningen hurtigt stoppede, så kun visse organer såsom nyrer og prostata er delvist gået til. Scanningerne viste også, at Winstrup led af galdesten, gigt, karies og en seneskade i højre skulder.

Winstrups klædedragt er lige så fint bevaret med fløjlsfrakke, hat, skjorte og handsker, der skal undersøges af tekstileksperter på Historiska Museet. Dragten er en interessant hybrid af kirke og adel og viser hans rolle som både præst og svensk adelsmand.

”Winstrup var mere end biskop af Lund. Han var et ægte renæssancemenneske med interesse for arkitektur, historie, arkæologi, fysik, teologi og almen videnskab og desuden en habil politiker. Så Winstrup fik overtalt den svenske konge til at grundlægge et universitet i Lund og styrkede derved byens position. På den måde spillede han en vigtig rolle i Lunds udvikling, og der er stor respekt for ham her.

Han er i princippet årsagen til, at vi universitetsfolk sidder, hvor vi sidder, og derved får undersøgelserne en ekstra dimension. Det ville sikkert også glæde Winstrup at vide, at hans krop nu ender som et væsentligt bidrag til videnskaben,” konstaterer Per Karsten.

Inden Winstrup skal til-bage i kisten, bliver krop-pen også 3D-fotograferet, og den virtuelle udgave kan bruges i fremtidig forskning. Forhåbentlig vil al den nye viden give folk et mere nuanceret billede af en ellers ugleset biskop.