De sidste par måneder har man kunnet se store flokke af knopsvaner ligge som hvide prikker på det lave vand langs øer og holme i Roskilde Fjord. De mægtige hvide fugle fælder deres svingfjer og kan ikke flyve, før de er vokset ud igen. Svingfjerene er de yderste lange fjer i kanten af en fuglevinge. De er asymmetriske og meget bevægelige, og bruges til at justerer flugtens hastighed og retning. Uden svingfjer ingen svaneflugt, så knopsvanerne er sårbare i fældetiden. Derfor opsøger de steder som Roskilde Fjord, hvor det lave vand omkring øer og holme tilbyder sikkerhed for rovdyr – og hvor vandet er klart nok til at rumme bestande af knopsvanens yndlingsføde: ålegræs.
Ålegræs er en af de få blomsterplanter, som kan vokse i saltvand. I fjorden skaber planten grønne undervandsskove, som er fulde af liv. Knopsvanerne lever direkte af ålegræssets lange bændelformede blade. Med deres svanehalse kan de store fugle nå ned til over en meters dybde, hvis de tipper rundt, og få fat på det flagrende ålegræs fra op til to meters dybde. Tit ser man blishøns, pibeænder eller knortegæs i svaneflokken. De æder nogle af de plantedele, som svanerne river løs fra dybet.
Som de fleste planter er ålegræs afhængig af sollys, og planten kræver derfor klart vand for at kunne vokse. Som vandkvaliteten er i Roskilde Fjord for øjeblikket, har ålegræs bredt sig ud på to-tre meters dybde.
Før knopsvanerne fælder deres svingfjer, skal de helst have spist sig tykke og fede i ålegræs. De kan ikke flytte sig langt uden svingfjer, og fældningen er en belastning for fuglenes fysiologi. De store brystmuskler, som svanerne bruger, når de flyver, svinder ind, når de ikke bliver brugt. Til gengæld fordobles lårmusklernes størrelse i fældetiden, hvor al fremdrift foregår ved svømmefødder. Selve det at udvikle nye svingfjer koster også energi. Allene dette gør, at knopsvanerne taber 10-15 procent af deres vægt i fældetiden. Vægttabet har dog en lille fordel. Det giver knopsvanerne mulighed for at lette fra fældepladserne, før de nye svingfjer er vokset helt ud, så de kan søge til områder med mere føde.
Før knopsvanen blev totalfredet i 1926, var mennesket artens værste fjende. Knopsvaner smager nemlig godt, og fund af svaneknogler i stenalderens køkkenmøddinger vidner om, at knopsvanen har været et vigtigt jagtbytte siden stenalderen. Fra 1500- til 1700-tallet blev de store hvide fugle drevet sammen i fældetiden og skudt i massevis fra små både. På Læssø fandt man på at fodre svanerne med brød, der var blødt op i brændevin, så man kunne hente de berusede fugle med hænderne. Rovdriften var så grel, at den danske bestand af knopsvaner var nede på tre-fire ynglepar, da de blev fredet i 1926.
Siden fredningen er bestanden heldigvis gået frem og er i dag oppe på 4000-5000 ynglepar i Danmark. De lavvandede danske farvande er et vigtigt fælde- og overvintringsområde for 40 procent af den nordeuropæiske bestand og huser over 70.000 knopsvaner om vinteren. I Roskilde Fjord yngler omkring 150 knopsvanepar. Det indre af Roskilde Fjord, som udgør en tredjedel af Nationalpark Skjoldungernes Land, er et værdifuldt og særligt beskyttet yngle-, raste- og overvintringssted for svaner, ænder, gæs og mange andre vandlevende fugle og dyr. Gå en tur langs fjorden og oplev de mange fugle i alle årstider.
Malene Bendix er formidlings- koordinator i Nationalpark Skjoldungernes Land.
