På dette tidspunkt, kære læser, hvor du læser disse ord, er valget til Folketinget overstået. Så er vi nået til enden af den historie, og så ved vi mere, end vi nu ved - for nu at lave en parafrase over H.C. Andersen fra indledningen til ”Snedronningen”.
Der er nogle ord, som stort set samtlige politiske kandidater har haft i mund i den valgkamp, som stadig i skrivende stund brager løs. Det er ord som ansvarlighed og prioritering, der drysses med let hånd. Og så er det ordet finansiering, som synes at være en hellig rune, der ristes igen og igen.
Det er selvfølgelig vigtigt, at politikerne ikke blot lover og garanterer, hvis de ikke har midler til sagen. Der skal jo være finansiering, for politikerne skal på vælgernes og folkets vegne prioritere. Men i debatten bliver ordet finansiering til et dræberord, der kan afslutte og lukke enhver ny tanke.
Ordet eller begrebet får karakter af såkaldt newspeak eller nysprog, altså et indholdstomt ord, der ikke tjener til forståelse, men til at sløre egentlig forståelse. Ordet nysprog eller newspeak er opfundet af George Orwell i romanen ”1984”, hvor han lader et nyt, totalitært parti overtage magten og sproget samt retten til at tænke, føle og sanse under et regime, hvor tankeforbrydelser er meget strafbare. Nysprog skal indskrænke mængden af ord og navnlig sørge for at fortrænge ord, som kan sætte tankevirksomhed i gang.
Det er naturligvis ikke det, danske politikere vil. Men visse ord kværnes ud i mediemøllen igen og igen, så de får karakter af newspeak. Et af disse er finansiering, især fordi det følges af lange talrækker med milliarder og billi-millioner, som intet menneske kan forholde sig til i en mediestrøm. Det, som gør ordene finans og finansiering til hokus pokus-nysprog er ikke, at de anvendes, men at de anvendes til at lukke for de langt væsentligere diskussioner af visioner, retninger, værdier med videre. Finansieringsordet bliver til en hammer, der banker argumenter ned. Derfor kommer den politiske debat til at handle om det, politikerne kalder nødvendighed, og ikke om visioner. For de er næppe finansierede!
Ordet finans henviser til forhold, der vedrører økonomi og grundlaget under regnskab. Folketinget vedtager som bekendt en finanslov hvert år, der sætter rammerne om statens regnskaber. Ordet stammer fra fransk finance og det latinske verbum finire, der betyder at afslutte. Det blev på latin oprindeligt anvendt om den endelige afregning, der afsluttede en handel. Ordet er i slægt med finis og finale, altså ende eller slutning.
Så på den måde kan ordet være en udmærket hammer: Dit forslag er ikke finansieret! Slut punktum finale! Drop dine visioner. De er ikke finansierede! Kravet om finasiering bliver i en valgkamp, som den lige nu, til nysprog, der ikke betyder noget, men blot skal fjerne alle andre ord og argumenter. Så er det måske meget passende, at der findes en lidt ældre form eller brug af ordet finans, nemlig finanseri, som betød snyd, svig eller bedrag. Finantserier var svindelnumre og finantsiering, som det blev stavet tidligere, kunne såmænd i 1800-tallet betyde at begå humbug og svindel. Har mediemøllen genopfundet den betydning?