Forskellen på de to påskehilsner

God påske kan man ønske hinanden i tiden op til påske og de første påskehelligdage, skærtorsdag og langfredag. Glædelig påske hører påskedag og anden påskedag til

ARKIVFOTO 2010 af LO-demo med faner-- Hele 41,1 procent af LO ´s medlemmer stemmer på Venstre, Konservative, Dansk Folk rti eller andre dele af blå blok i dansk politik, viser en meningsmåling, som Gallup har udarbejdet for Berlingske. Alligevel er fagbev
ARKIVFOTO 2010 af LO-demo med faner-- Hele 41,1 procent af LO ´s medlemmer stemmer på Venstre, Konservative, Dansk Folk rti eller andre dele af blå blok i dansk politik, viser en meningsmåling, som Gallup har udarbejdet for Berlingske. Alligevel er fagbev. Foto: .

Påsken er forbi, og mange har enten ønsket hinanden god påske eller glædelig påske.

Før påske, onsdag den 27. marts, forsøgte bagsiden at besvare spørgsmålet: Er der forskel på at sige god påske og glædelig påske?

Flere læsere har brugt påsken til at tænke over spørgsmålet og sendt mail til bagsideredaktionen.

LÆS OGSÅ: Er der forskel god påske og glædelig påske?

En af dem er Erhard Bruun fra Lundby, som skriver til avisen:

Er der forskel på et sige god påske og glædelig påske? Ja, i høj grad. Eller rettere: Det var der i hvert tilfælde for 40-50 år siden. Desværre har vi i mellemtiden været vidne til den invalidering der er sket med de to hilsner.

Alle hilsner og ønsker med god sagde mennesker til hinanden, når de skiltes og ikke skulle mødes før efter begivenheden. Alle hilsner med glædelig sagde man, når eller hvis man mødtes, efter at begivenheden var indtruffet.

Faktisk er det stadig helt almindeligt at sige god weekend, når man skilles. Man ville aldrig sige: glædelig weekend. Sådan var det også tidligere med jul, påske og pinse.

Hele december sagde man god jul til hinanden, når man skiltes. Først juleaften efter gudstjenesten sagde alle glædelig jul til hinanden, eller måske første juledag, når man mødtes. Præcis ligesådan med påske og pinse.

Jeg husker tydeligt mine barndomsmorgner, hvor min mor vækkede mig påskedag og pinsedag med glædelig påske eller glædelig pinse. Og det fortsatte formiddagen igennem mellem familie og venner. Det var en understregning af, at påske- og pinsebudskabet nu tidsmæssigt var en endelig realitet.

Brugen af glædelig jul igennem hele december er sandsynligvis opfundet af reklamefolk, der jo ikke kan få nok af inderlige ord og ønsker.

Journalist Jakob Zeuthen har sendt et indlæg, som han kalder en Jeronimus-præcicering:

God påske kan man ønske hinanden i tiden op til påske og de første påskehelligdage, skærtorsdag og langfredag.

Glædelig påske hører påskedag og anden påskedag til, forstået sådan, at man fra påskemorgen kan ønske hinanden glædelig påske eller hvis man vil fromme den lidt glædelig påskefest.

Det samme gælder for julen. God jul hører december til, mens glædelig jul ønskes fra juledags morgen og anden juledag.

Steen Trøjmer, som er folkeskolelærer i Fårevejle, har også en forklaring på forskellen mellem god påske og glædelig påske.

Når familien samles til jul, og anden er stegt, og sovsen er, som den skal være, så kan man ønske familien en god jul, for det skal den nok få. Siger man derimod god jul til posedamen, som sidder udenfor juleaften, vil det være en hån, for hun får ikke en god juleaften. Vi kan til gengæld godt sige glædelig jul eller glædelig påske til hende, for det er noget, vi alle får, på trods af hvordan vi ellers har det. Alt i kristendommen kommer af nåde, og Guds kærlighed får vi på trods af, hvordan vi er, siger Steen Trøjmer.