Da journalist Ulla Poulsen landede i lufthavnen i Jervan, var hun spændt på, om de kvinder, hun var rejst til Armenien for at interviewe, ville tale med hende.
Emnet for interviewene skulle være abort af pigefostre, som er et udbredt fænomen i landet. Armenien ligger som nummer tre på en top 10-liste over de lande, hvor ubalancen mellem, hvor mange drenge og piger der fødes, er størst.
Jeg havde indtryk af, at disse aborter var et meget følsomt emne, så jeg vidste ikke, om det overhovedet var noget, det var muligt at tale åbent med kvinderne om, siger Ulla Poulsen.
LÆS OGSÅ: Armenien skammer sig over fravalg af piger
Hun er til daglig journalist på Kristeligt Dagblads udlandsredaktion og har siden november sammen med avisens udlandsredaktør Henrik Brun og journalist Sidsel Nyholm, der er Kristeligt Dagblads korrespondent i USA, forberedt serien om de uønskede piger, som i disse uger kan læses i avisen.
Men det viste sig hurtigt, at det ikke var noget problem at få kvinderne i tale.
Jeg blev mødt af meget stor gæstfrihed, og kvinderne ville gerne fortælle deres historie. Jeg blev meget overrasket over, hvor almindeligt det er at få foretaget en abort af et pigefoster. Alle kender nogen, der har fået det gjort. Jeg oplevede bestemt ikke de kvinder, jeg talte med, som ufølsomme eller ukærlige, og at få fjernet et pigefoster er ikke noget, kvinderne synes er særligt rart. Men hvis en familie for eksempel har to piger, ser de det nærmest som en bunden opgave at få fjernet et tredje pigefoster i håbet om så at få en dreng næste gang, siger Ulla Poulsen.
Før hun den 8. januar rejste til Armenien, havde hun fået skabt kontakt til to hjælpeorganisationer, som ville hjælpe hende med at få kontakt til kvinder, der har fået foretaget en abort af et pigefoster. De to organisationer er den kristne hjælpeorganisation World Vision, der til foråret lancerer et program, som har til formål at minimere antallet af kønsbestemte aborter, og den anden organisation er Children of Armenia Fund, som arbejder for at forbedre forholdene for børn og mødre i Armenien.
Armenien er et af de traditionelt mandsdominerede samfund, hvor der både er kulturelle, økonomiske og sociale årsager til, at familier ønsker at få mindst én dreng. Derfor er der hvert år tusinder af kvinder, som benytter sig af den stadig lettere adgang til ultralydsteknologi og aborter for at forhindre fødslen af uønskede piger.
Det forbavsede mig, at der netop i et land som Armenien er så mange af disse aborter. Selvom det er et fattigt land, er det samtidig et ret udviklet land, men det gennemsyrer simpelthen samfundet, at man skal have en dreng. Det overraskede mig også, at det bliver betragtet som et anliggende for hele familien. For eksempel blander svigermoderen sig ofte i spørgsmålet om, hvorvidt der skal vælges en abort eller ej, fortæller Ulla Poulsen.
Rejsen har også fået Ulla Poulsen til at tænke på, hvor sårbare vi er som individer, når vi presses enten af samfundet eller af familien.
Armenien er i en elendig økonomisk forfatning. Borgerne er grundlæggende utrygge, og alle, der har mulighed for at søge væk fra landet, gør det. Derfor bliver familien så meget desto vigtigere, og så vil der også være en tilbøjelighed til social kontrol, og at man gør som familien ønsker, siger Ulla Poulsen, der, siden hun kom hjem fra Armenien den 12. januar, udelukkende har beskæftiget sig med artikelserien om de uønskede pigefostre.
55-årige Ulla Poulsen har været ansat på Kristeligt Dagblad i 19 år. Tidligere var hun journalist i Håndværksrådet og på Ritzaus Bureau, hvor hun også var i praktik under sin uddannelse til journalist.
De første år på Kristeligt Dagblad var hun miljøreporter på indlandsredaktionen, og siden 2004 har hun været tilknyttet avisens udlandsredaktion. Gennem alle årene har hun rejst over hele verden for avisen, blandt andet har hun været i Myanmar, Etiopien, Irland og Bangladesh på reportagerejser.
Det er ikke kun på jobbet, at Ulla Poulsen lever et aktivt liv. Når hun møder på arbejde, har hun ofte været vågen i mange timer, for i sommerhalvåret ror hun næsten hver morgen på Esrum Sø. Mange ferier og weekender bliver brugt på roning, og hun er formand for Fredensborg Roklub, hvor også hendes mand, Bent, og flere familiemedlemmer er medlemmer.
Roning er en kombination af natur, luft, krop og teknik, og enhver, der har prøvet det, vil vide, at det er det bedste, der findes, siger Ulla Poulsen.