Frost er godt for insekter og mus, men farlig for fugle

Frostgraderne kan være farlige for mange fuglearter. De har svært ved at slå hul på isskorpen og dermed skaffe sig føde. Især fuglekonger, som ikke får spist nok i løbet af dagen, kan gå til i en meget kold vinternat

Musene er glade for frostvejret. Når der ligger en skorpe af frossen sne på skovbunden, kan de i fred og ro færdes under den, uden at blive forstyrret af sultne ræve eller rovfugle. På billedet ses en halsbåndmus. -
Musene er glade for frostvejret. Når der ligger en skorpe af frossen sne på skovbunden, kan de i fred og ro færdes under den, uden at blive forstyrret af sultne ræve eller rovfugle. På billedet ses en halsbåndmus. - . Foto: Steen Agger/Scanpix.

Når det, som nu, for alvor er blevet vinter i Danmark med nattemperaturer ned til to-cifrede minusgrader, kan vi mennesker finde på at trøste hinanden med, at kulden slår insekterne ihjel. Og derfor i det mindste er godt for noget.

Men intet kunne, ifølge naturvejleder Jan Kjærgaard fra Naturstyrelsens afdeling i Søhøjlandet ved Silkeborg, være mere forkert. Insekter, som eksempelvis myggelarver, har tværtimod større chancer for at overleve en kold end en lun vinter.

”Insekter kan tåle hård frost, fordi deres kroppe indeholder glycerol, alkoholer og andre stoffer, der virker på samme måde, som når vi hælder frostvæske på bilen,” fortæller han og tilføjer, at de fleste insekter har det bedre nu end i december, hvor det lune vejr blandt andet gjorde dem modtagelige over for mug.

Også musene er glade for frostvejret. Når der ligger en skorpe af frossen sne på skovbunden, kan musene i fred og ro færdes under den, uden at blive forstyrret af sultne ræve eller rovfugle.

Frostgraderne kan til gengæld være farlige for mange fuglearter. De har svært ved at slå hul på isskorpen og dermed skaffe sig føde. Især fuglekonger, som ikke får spist nok i løbet af dagen, kan gå til i en meget kold vinternat.

”Når de ikke får mad nok, kan de simpelthen ikke holde en kropstemperatur, der er nødvendig for at kunne overleve en frostnat. Man siger, at behovet for opvarmning stiger med fem procent, hver gang temperaturen falder med én grad. Det gælder også for fugle,” siger Jan Kjær-gaard.

Fuglearter som eksempelvis den rustbrune gærdesmutte overlever typisk vinternætterne ved at sidde tæt sammen i klynger og skiftes til at sidde yderst. Viber, stære og gæs, som endnu ikke er stukket af sydpå, vil, ifølge Jan Kjærgaard, nu have travlt med at komme af sted mod lunere himmelstrøg i sydvest.