Gebommerlig og gebrokken

I 1800-tallet opstod nye ord, som kombinerede ældre dansk-nordiske ord med den tyske forstavelse ge-. Johs. Nørregaard Frandsen har kigget på et par af dem

Johs. Nørregaard Frandsen i sin bolig. Arkivfoto.
Johs. Nørregaard Frandsen i sin bolig. Arkivfoto.

Jeg fik sådan en gebommerlig lyst til at skrive om ordet gebommerlig, som vist ikke er særlig meget i brug i moderne dansk, og som Dansk Sprognævn da også regner for et ord på retræte i almindelig sprogbrug. Gebommerlig er et adjektiv, og det betyder eller har en synonym betydning til enorm, vældig, kolossal eller forfærdelig. Forfatteren Tom Kristensen bruger det et sted, hvor han om en sag siger, at den er gebommerlig spændende. Ordet blev brugt ret meget fra midten af 1800-tallet og i første halvdel af det 20. århundrede, men er altså i dag svækket og på vej ud.

Gebommerlig opstod lidt før midten af det 19. århundrede, hvor der indførtes eller indsneg sig en lang række tyske ord eller fortyskninger i dansk (en tredjedel af alle i det danske rigsfællesskab talte jo faktisk tysk som modersmål!). Gebommerlig er således dannet af det gode, nu længst forældede danske ord at bomre plus et tysk præfiks, altså en forstavelse. Verbet at bomre er morsomt. Det er oprindeligt dannet af bum eller bom, som er det lydefterlignende ord for noget, der giver en drønende eller bankende lyd. Ud af dette bum eller bom opstod ordet bommert, der, som det stadig vil være bekendt, betyder at gøre noget dumt. B.S. Ingemann skriver et sted, at man nok kan være en duelig og dygtig jurist, men samtidig bomre slemt i sproget.

Det er det her med at bomre, at begå en bommert, der er udbygget i gebommerlig. Her er det forsynet med forstavelsen ge-, der som sagt er et forstærkende præfiks, der kendes fra tysk. Gebommerlig betød altså først og fremmest en stor dumhed, man ge-bomrede sig, kunne man sige. Efterhånden kommer det til også at betyde forfærdelig, kolossal eller vældig.

Det er morsomt med de ord, der alle opstod på dansk i midten af 1800-tallet, og som ofte kombinerede et ældre dansk/nordisk ord med den tyske forstavelse ge-. Det gælder gedulgt og gevaldig, og det gjaldt ord, vi ikke længere kender, som eksempelvis ordet gefjæs. Det blev brugt hånligt om ansigt, så når man skældte et andet menneske ud for at have et frygteligt gefjæs, så var det absolut ikke pænt ment.

Nogle af de her fortyskninger har vi endnu. Det gælder ord som gebrokkent og gebrækkeligt. Lad os tage gebrokken først. Det er dannet af ge- og så det tyske verbum brechen. Brechen betyder jo at brække, så når noget er gebrokkent, er det brækket voldsomt, for præfikset ge- er jo en forstærkning af betydningen. Dette skægge ord har delt sig i to selvstændige ord og betydninger på dansk. For det første altså gebrokken, der især knytter sig til en betydning som den i udsagnet: Han taler gebrokkent dansk! Her betyder det: Han taler et brudt, et brækket dansk, altså et elendigt og usammenhængende dansk.

For det andet har vi adjektivet gebrækkelig, som betyder noget, som er skrøbeligt, og som let kan brækkes eller gå itu. Tidligere kunne man om en invalid sige, at han var et gebrækkeligt menneske, og det ville være medlidende ment. Det samme ville imidlertid lyde meget kynisk og meget skidt i dag, hvis man sagde sådan om et andet menneske.

Ordene gebrækkelig og gebrokken kommer af det samme udgangspunkt. De har parallelle spor, og så har de samme historie som gebommerlig, så det hele ender gevaldig godt i samme tyske familieforhold.