Gener kan tændes og slukkes

Ydre påvirkninger kan nedarves til vores efterkommere, uden at det ændrer grundlæggende DNA-mønster

Fremtiden for dette nyfødte barn er ikke blot bestemt af, hvilke gener der nedarves fra forældrene. Også forældrenes livsstil kan påvirke, hvilke gener der tændes og slukkes i barnets liv. -
Fremtiden for dette nyfødte barn er ikke blot bestemt af, hvilke gener der nedarves fra forældrene. Også forældrenes livsstil kan påvirke, hvilke gener der tændes og slukkes i barnets liv. - .

”Han ligner vel nok sin far.” Lignende sætninger har vi alle hørt. Der hentydes selvfølgelig til, at faderen og moderen giver deres gener videre til barnet, og at barnet derfor kommer til at ligne forældrene.

Men det er faktisk ikke kun gener, vi kan arve. Vi arver også de ydre påvirkninger, som vores forældre har været udsat for. Det hedder epigenetik, og vores viden om epigenetik kommer fra den hollandske hungersnød i 1944-45, som gav indsigt i, hvordan nogle gener kan påvirkes - endog ”tændes” eller ”slukkes” i flere generationer som følge af miljøpåvirkninger.

Hungersnøden i Holland ramte også gravide kvinder, og ved at følge de underernærede kvinders børn gennem årtier, har man kunnet påvise, hvordan deres udvikling har været markant påvirket af manglen på mad.

Børnelægen Clement Smith fra USA var blandt de første læger, der ankom til Holland sammen med de allierede tropper efter Anden Verdenskrig, og Smith undersøgte vægt og størrelse på de børn, som var født under og lige efter hungersnøden. Det viste sig, at de mødre, som havde været velnærede ved børnenes undfangelse, men som senere havde sultet, fødte mindre børn end normalt. Til gengæld kunne man se, at de mødre, der var blevet gravide under hungersnøden, men hvis tredje trimester lå efter befrielsen, fik børn af normal størrelse.

Da man i 1960'erne indkaldte børnene, der var født ved krigens afslutning, til session, blev det klart, at de børn, der havde været små ved fødslen, fordi moderen var underernæret, var forblevet mindre som voksne. Det var måske ikke så overraskende. Det var det til gengæld, at de børn, som havde haft normal fødselsvægt, ofte var overvægtige, og senere skulle det vise sig, at de havde større risiko for gammelmandssukkersyge, hjertekarsygdomme og alvorlige psykiske lidelser. Endnu senere og endnu mere overraskende har det vist sig, at også den næste generation har en højere forekomst end normalt af disse livsstilssygdomme.

Undersøgelserne af de hollandske børn viser altså, at vi kan arve en ydre påvirkning.

For at forstå, hvad der sker, er det nødvendigt at forstå, at når ægcellen er befrugtet, begynder den at dele sig. Efterhånden udvikler cellerne sig til muskelceller, blodceller, nerveceller og så videre. Disse differentierede celler mister deres potentiale til at udvikle sig til andre celletyper. At det forholder sig sådan, ved man i dag skyldes en række proteiner i cellerne, som binder sig til specifikke dele på DNA-molekylet og er med til at regulere, hvilke gener der tændes eller slukkes for. Denne forståelse har også kastet nyt lys over epigenetikken. Man forestiller sig således, at nedarvningen af karakterer uden ændring i vores DNA kan skyldes, at nogle gener forbliver slukkede eller tændte i flere generationer

Epigenetikken er stadig ikke forstået i detaljer, men det er ifølge bogen ”50 opdagelser - højdepunkter i naturvidenskaben” sikkert, at epigenetikken vil få enorm indflydelse på vores forståelse af, hvordan og hvorfor sygdom forekommer.