Læserrejse: Grønland i midnatssolens skær

Tag med Kristeligt Dagblad og Polar Rejser til Grønland på en enestående sommertur den 17.-23. juni 2016

En sejltur mellem isbjergene er en meget stor oplevelse. Disse enorme isskulpturer kan rage 75 meter op over havet, og kun en tiendedel er over vandet. -
En sejltur mellem isbjergene er en meget stor oplevelse. Disse enorme isskulpturer kan rage 75 meter op over havet, og kun en tiendedel er over vandet. - . Foto: Mads Pihl.

Grønland er verdens største ø. Det er det land i verden, der har den laveste befolkningstæthed. Og det har en af de mindste hovedstæder i verden. Det er et råt, bjergrigt og kontrastfyldt land med den gigantiske indlandsis i midten og en eventyrlysten, gæstfri befolkning som omdrejningspunkt.

Turen guider os gennem Grønlands kulturoplevelser både i det gamle Grønland og det nutidige.

På denne enestående sommerrejse i Grønland skal vi deltage i nationaldagen den 21. juni, hvilket er en helt speciel oplevelse med kulturelle optrædener med blandt andet folkedans, musik og kajaksejlads. Grønlænderne forstår at fejre deres nationaldag som en stor folkefest på en helt anden måde end det, vi kender fra grundlovsdag i Danmark.

Næste dag har vi en smuk vandretur til fortidsminderne på Teleøen. Vi skal på en flot sejltur på fjorden syd for Sisimiut og opleve Ilulissat, isbjergenes hovedstad.

Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4000 år boede de forskellige inuit-kulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse.

Man får udpeget de historiske steder, som kan være svære at finde selv, og så er det rigtig hyggeligt at dele oplevelserne med nogen.

Sejltur mellem isbjergene er en oplevelse, som kun er de færreste danskere oplever. Disse enorme isskulpturer kan rage 75 meter op over havet og kun en tiendedel er over vandet. Så føler man sig meget lille og ubetydelig ved tanken om, at de er flere hundredetusinde år gamle. Vi prøver at fiske lidt is op til at komme i medbragte drinks og høre luften undslippe isen. Det kan ikke forklares. Det må en gang i livet opleves.

Jo, sommeren i Grønland lægger op til rolig afslapning og smukke vandreture, alt efter ens fysiske formåen, og har man mod på en vandretur, tager vi sammen af sted.

Vore dygtige rejseledere er med på hele turen for at give gæsterne den bedste oplevelse ved mødet med det grønlandske folk og den smukke natur.