Hjælp på vej til viben

”Manual til flere viber på markerne”, som ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har udarbejdet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), kan være med til at bremse nedturen for den smukke vadefugl, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturlandskab

Siden 1950 er den danske bestand af viber faldet fra 100.000-150.000 til under 20.000 ynglepar. –
Siden 1950 er den danske bestand af viber faldet fra 100.000-150.000 til under 20.000 ynglepar. – . Foto: Gert S. Laursen/Scanpix.

Bestanden af ynglende viber i Danmark er i disse år i frit fald, og på mange egne er der blevet langt mellem viberne i det dyrkede land. Siden 1950 er den danske bestand af viber faldet fra 100.000-150.000 til under 20.000 ynglepar.

Men måske er der hjælp på vej til viberne. ”Manual til flere viber på markerne”, som ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har udarbejdet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), kan være med til at bremse nedturen for den smukke vadefugl, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturlandskab. Det oplyser Dansk Ornitologisk Forening på sin hjemmeside.

Manualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viber, og Niels Andersen, der sidder i Svendborg Kommunes grønne råd som repræsentant for DOF, har lavet en aftale med den sydfynske kommune.

”Aftalen går ud på, at landmænd af kommunen kan få gratis konsulentbistand og kompensation, hvis de på deres marker laver lærkepletter og vibelavninger. Pengene tages fra de kommunale midler til naturindsatsen. Initiativet løser selvsagt ikke vibens problemer over det ganske land, men vi får måske slået hul på problematikken, og hvis alle Danmarks 98 kommuner sætter målrettet ind med hjælp til viben i kraft af en større dialog og et bedre samarbejde med landbruget, kan vi måske bremse vibens dramatiske tilbagegang,” siger Niels Andersen.

Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge producerer det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.

Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter Anden Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark. Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.

1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen. De er alle gået dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer.