Hvad Sverige gjorde for sine flygtninge

Vi skal tilbage til krigsåret 1944, hvor jeg var 13 år. Året forinden var vi flygtet fra Danmark til Sverige

I sommeren 1944 blev alle skolens elever inviteret til at holde sommerferie i Getå, der lå i nærheden af Norrköping på vej mod Stockholm.
I sommeren 1944 blev alle skolens elever inviteret til at holde sommerferie i Getå, der lå i nærheden af Norrköping på vej mod Stockholm.

Vi var så heldige at komme til at bo i Lund, og netop her blev der oprettet en dansk skole. Den gik fra første klasse til tredje gymnasieklasse. Vi var mange jødiske børn samt børn af modstandsfolk og andre, der var i stor fare for at blive indfanget og ende i nazisternes koncentrationslejre.

I sommeren 1944 blev alle skolens elever inviteret til at holde sommerferie i Getå, der lå i nærheden af Norrköping på vej mod Stockholm.

Der blev vi alle indlogeret på Getå feriehotel, der var stillet til rådighed for os.

Jeg husker spredte glimt derfra. Naturen var meget klippefyldt, og der voksede blåbær, som vi ikke kendte i forvejen, der var også mange liljekonvaller. En ret fremmedartet natur for os der kom fra Københavns stenbro. Det lå ned til en sø, hvor vi kunne bade.

Bygningerne var i to-tre etager, og vi skulle lave brandøvelser. Blandt andet skulle spande fyldt med vand gå fra hånd til hånd. Heldigvis blev der aldrig brug for dem. Vi søskende var så heldige, at vores mor var med, fordi hun skulle lave kosher- mad til de elever, der var vant til det hjemmefra.

Et par af dagene fik min søster og jeg lov til at tage toget til Stockholm og besøge vores morforældre og mostre.

Jeg kan kun tænke tilbage på den sommerferie som fantastisk, og at Sverige gjorde det for os, den tids flygtninge.

Agnes Ruben, Hothers Plads 16, 3.th., København N