Hvorfor fejrer vi palmesøndag?

Palmesøndag er indledningen til påskeugen. Men hvorfor fejrer vi den?

Palmesøndag har sit navn fra beretningen om Jesu indtog i Jerusalem. – Arkivbillede.
Palmesøndag har sit navn fra beretningen om Jesu indtog i Jerusalem. – Arkivbillede.

I dag er det palmesøndag. Den er indledningen til påskeugen, som også kaldes den stille uge i kirkeåret. Søndagen har sit navn fra beretningen om Jesu indtog i Jerusalem. Jesus sad på et æsel og blev modtaget som en konge, og folk stod langs vejen og viftede med palmegrene, deraf navnet palmesøndag. Folkeskaren, der tiljublede Jesus, råbte hosianna, som er et hebraisk hyldestråb, der betyder frels nu.

Forud for indtoget i Jerusalem blev Jesus salvet. Og denne salving regnes som vigtig for forståelsen af Jesus, fordi det er her, han for alvor træder i karakter som Messias (den salvede).

I oldkirken blev dagen fejret med en palmeprocession fra Oliebjerget ind i Jerusalem.

I den katolske kirke fejres palmesøndag med en messe, som indledes med en procession, hvor palmegrene i Danmark oftest buksbom velsignes og uddeles til menigheden, der under sang bærer dem ind i kirken, mens de som folkeskarerne dengang synger hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste! (Matt. 21 ,9).