Hvornår bliver man voksen i Japan?

Med til fejringen af ”blive voksen-dagen” hører nye farvestrålende kimonoer. Efter en ceremoni på ...

Med til fejringen af ”blive voksen-dagen” hører nye farvestrålende kimonoer. Efter en ceremoni på rådhuset går de unge rundt fra det ene tempel eller helligdom til den næste og lader sig fotografere. Foto: Yoshikazu Tsuno/Scanpix

I dag er det ”blive voksen-dag” i Japan, en af de helligdage, som japanske familier går op i. Man fejrer dem, der er blevet 20 år i det forløbne år. I år er der færre af dem end nogensinde tidligere

I dag er det en af de største - og mest fotogene - helligdage i japanernes kalender. Det er ”blive voksen-dag”, hvor alle de unge mennesker, som i årets løb er blevet 20 år, spadserer rundt i byen i fine, farvestrålende - og splinternye - kimonoer. Mange af pigerne har været en kostbar tur på skønhedsklinik dagen før.

Det er de smukke, unge mennesker i kimono, som man fejrer. Man fejrer, at en ny årgang er vokset op og parat til at påtage sig voksensamfundets mange pligter og mange uvaner.

I år er der færre af dem end nogensinde. Japans befolkning består af flere og flere ældre - hver ottende japaner er over 75 år - og færre og færre unge.

Den årgang, der i dag fejrer ”Seijin-no-hi”, som det hedder på japansk, består af 1,21 millioner unge japanere. Det er under halvdelen af de 2,76 millioner, som blev voksne i 1976, og det er det laveste antal, siden ”blive-voksen-dagen” blev indført som national helligdag efter Anden Verdenskrig.

Om morgenen er der en højtidelig ceremoni på rådhuset med byens borgmester i spidsen. Forældrene er med for at knibe en tåre og sikre sig, at de unge opfører sig ordentligt og ikke er pinlige. Mere voksne er de heller ikke blevet.

Faktisk er der mange af dem, der er til stede, som kun er 19 år. Skoleårgangene skifter første april, og de yngste medlemmer af en årgang har i de senere år normalt fået lov til at fejre ”blive voksen-dag” sammen med deres lidt ældre klassekammerater.

Derefter går de unge sammen med deres bedste venner og veninder rundt fra det ene tempel eller helligdom til det næste og stiller fnisende op til fotografering i det dyrt indkøbte eller lejede skrud foran dem alle sammen. Og om aftenen er der middag i familiens skød, hvor det unge menneske i mange tilfælde - officielt - får sin første tår alkohol.

Først når man er 20 år, er man i Japan myndig og må drikke og ryge. Først når man er 20 år, må man gifte sig og tage forbrugslån. Først når man er 20 år, kan man stilles for de voksnes domstole - og i værste fald dømmes til døden.

Men netop i år er der det særlige raffinement, at parlamentet har besluttet at nedsætte valgretsalderen - men kun den - til 18 år. Alle de andre aldersgrænser bliver ved med at være 20 år.

Ændringen træder i kraft senere på året - før overhus-valget i juli - og derfor skal de 18-årige stemme for første gang i år. Japan får med et slag 2,4 millioner ekstra vælgere.

Hvor mange af dem, der vil gøre det, er et stort spørgsmål. I de yngste vælgergrupper har det i flere år kun været en tredjedel af de stemmeberettigede, som har følt, at det var umagen værd at gå hen og stemme.

Men nedsættelsen af valgretsalderen ses ikke desto mindre som første skridt i retning af, at Japan indfører nogle aldersgrænser, der i højere grad ligner dem, der gælder i resten af verden - og at 18 år i fremtiden vil blive det normale. Det sker ikke lige med det samme. Modstanden er stærk hos konservative ældre - men også hos mange af de unge, som ikke engang føler, at de er voksne som 20-årige.

Og hvad stiller man så på det tidspunkt op med den store højtidelige helligdag i januar? Skal den fortsat være for de 20-årige? Skal der være et kaotisk overgangsår med et særligt stort mylder på gaderne, hvor man fejrer tre årgange på en gang?

Det bliver et af fremtidens dilemmaer for Japan og japanerne.