Det lille velholdte, hvidkalkede hus med de grønmalede vinduer ligger midt på Fyn i en forhenværende stationsby. Min mormor boede der fra 1902 til 1986, og jeg har tilbragt mange timer sammen med hende.
Det var ikke særligt langt fra min barndomsby, men det var det dejligste sted på jorden i min barndom, både sommer og vinter.
Især somrene i den dejlige have huskes tydeligt. Haven føltes meget stor for et barn og var fyldt med nytteplanter og nyttetræer.
Ribs- og solbærbuske, kirsebærtræer, æble- og pæretræer, stikkelsbærbuske, rabarber, jordbær og kartofler og ikke mindst grønkål.
Grunden til, at jeg fremhæver grønkål, er, at min mormor hvert år, i selv de varmeste somre, lavede grønkålssuppe til juli-fødselsdagsbarnet, som jeg er.
Det var simpelthen min yndlingsret i mange år, og ingen har siden kunnet lave grønkålssuppe som mormor.
Af og til, når der blev leget skjul med nabobørnene, kunne man komme til at træde et blødt sted; det var der, hvor wc-spanden for nylig var gravet ned.
Der var das i et træskur, og på det medsendte billede har jeg hjulpet min oldemor over brostenene til toiletbesøg. Mormor havde sin mor boende til hendes død i 1955.
Der var nemlig brosten i gården og en vandpumpe. Hen under aften på de særligt varme sommerdage kom jeg i bad i zinkbaljen; solen havde varmet vandet op i løbet af dagen.
Det var ikke kun huset og haven, det var selvfølgelig også mormors selskab og kærlighed til sit barnebarn, der gjorde opholdet dejligt og minderigt.
Stedet har påvirket mig så meget, så mine drømme af og til foregår i de omgivelser.
