Jernbaneselskab holder ”plæneklipperfår”

Når togpassagerer i Schweiz kigger ud ad vinduet, får de muligvis øje de schweiziske statsbaners (SBB) nyeste medarbejdere - får

Schweiz' berømte jern-banesystem har mere end 3000 kilometer spor med mange linjer, der krydser bjergrigt terræn.
Schweiz' berømte jern-banesystem har mere end 3000 kilometer spor med mange linjer, der krydser bjergrigt terræn. . Foto: Scanpix.

Dyrene fungerer som firbenede plæneklippere, idet de søger for at holde græsset langs jernbanesporene nede. De er især praktisk på stejle skråninger, hvor de mekaniske plæneklippere er svære eller umulige at bruge.

Schweiz' berømte jernbanesystem har mere end 3000 kilometer spor med mange linjer, der krydser bjergrigt terræn. Fårenes ophold ved jernbanen er sikkert nok, idet dyrene er adskilt fra sporene med net og elektrisk hegn, skriver SBB på sin hjemmeside. Alle, der ønsker at følge fårenes ”arbejde” kan gøre det via et online-kort, som opdateres med flokkenes seneste placeringer.

Jernbaneselskabet lovpriser de nye græsslåmaskiner, der begyndte arbejdet i denne måned. Selskabet oplyser, at fårene er ”bedre end konventionelle plæneklippere”, fordi de omhyggeligt vælger, hvad de spiser, i stedet for bare at ”slå alt ned” som en maskine, hvilket bevirker, at de vilde blomster får lov at stå langs jernbaneskinnerne. Samtidig er det en miljøvenlig måde at få slået græs på. Desuden er dyrene meget nøjsomme og effektive. 

Det koster ikke ret meget at holde dem, og det eneste, de kræver, er et par timers søvn midt på dagen. Desuden er de - i sammenligning med en almindelig plæneklipper - ”meget sjovere at se på”.