I det 13. århundrede sidder en for eftertiden ukendt norsk munk på sit kammer og tænker, mens han skriver på ”Konungs Skuggsjá”, på nutidsdansk ”Kongens Spejl” – en lærebog til landets kronprins.
I et afsnit om geografi prøver han at passe Norden og Grønland, som han kender og har hørt om, ind i de modeller, der er kommet sydfra. Dér er det tydeligvis varmere, men de kender ikke eller har hørt om det høje nord, for det er ikke tegnet ind på kortet.
Han kommer frem til, at hans egen region må ligge nord for det Europa, han kan se på de gamle kort. Det skriver Videnskab.dk.
Læs også: Troede man virkelig, Jorden var flad?
”Han sidder i sit kloster med en viden, han har fået sydfra, og som har vandret helt tilbage fra antikken. Han ved, at der er køligere i Norden og endnu koldere i Grønland, hvor der også er Indlandsisen. Han tænker, at vi må være højere oppe på halvkuglen. Det, ved vi i dag, er rigtigt, men for ham er det en videnskabelig diskurs. Noget, han selv har tænkt sig til,” siger Dale Kedwards, der forsker i middelalderlig geografi på Center for Middelalderlitteratur (CML), til Videnskab.dk.
Og han slår endnu en gang en pæl gennem myten om, at folk før Columbus troede, at Jorden var flad.
”Uddannede mennesker har siden antikkens tid vidst, at Jorden var en sfære,” siger Dale Kedwards.
De middelalderlige kartografer tog udgangspunkt i grækernes optegnelser, men havde af religiøse årsager et andet geografisk verdenssyn.
Læs også: Hvorfor er Jorden ikke firkantet?
”Jøder og kristne så Jerusalem som verdens centrum. Og da Edens Have lå mod øst, og det var dér solen stod op, satte man øst øverst på kortet,” fortæller Dale Kedwards.
Videnskabsmænd på den tid troede på, at den del af verden, vi i dag betegner som Asien, Europa og Afrika, kun udgjorde en mindre del af kuglen.
”De så det som tre kontinenter, som var opdelt af floderne Don og Nilen, samt af Middelhavet. Rundt omkring de kontinenter var hav. Flere mente, at der kunne være liv på andre steder på kuglen, men at der var et bælte omkring midten af Jorden af varme, eller ligefrem ild, som var uigennemtrængeligt for mennesker,” fortæller Dale Kedwards.
Læs også: Fem bøger fra middelalderen, du sagtens kan læse i dag
Faktisk spekulerede lærde allerede i Middelalderen på, hvordan kuglen så ud fra rummet. Et engelsk kort fra Hereford fra cirka 1300 viser netop kloden set oppefra, mens tanken om den anden side udløste store tanker om, hvad der mon kunne være af liv der.
”Det var en stor debat blandt lærde i hele Europa, om der mon var mennesker dér. En fraktion mente nej, fordi man ikke kunne komme derned. I Biblen står, at Kristus bad følgere om at omvende alle mennesker. Og hvis Gud havde skabt verden, så man ikke kunne komme over bæltet af ild, så kunne der jo ikke være mennesker dernede,” siger Dale Kedwards.
”Nogle mente, at der måske var en slags mennesker, men som bare ikke havde sjæle. I så fald ville de alligevel ikke kunne frelses,” siger forskeren til Videnskab.dk.