Julemandens franske postkontor

I 51 år har det franske postvæsen modtaget og besvaret børnenes breve til julemanden fra et særligt postkontor, der hvert år åbner nær Bordeaux

Ikke færre end 60 julepostnisser har travlt med at åbne og besvare julemandens post på det særlige postkontor, som hvert år åbner i byen Libourne nær Bordeaux. Sidste år modtog postkontoret 1,7 millioner breve, heraf en del fra udlandet, for rygtet om julemanden, Père Noëls, franske postkontor er rygtedes ud over landets grænser. –
Ikke færre end 60 julepostnisser har travlt med at åbne og besvare julemandens post på det særlige postkontor, som hvert år åbner i byen Libourne nær Bordeaux. Sidste år modtog postkontoret 1,7 millioner breve, heraf en del fra udlandet, for rygtet om julemanden, Père Noëls, franske postkontor er rygtedes ud over landets grænser. –. Foto: Caroline Blumberg/.

Man skal ikke smide sit brev til julemanden ud ad vinduet. Men hvis man lægger det i en fransk postkasse, adresseret til julemanden, får man svar. Hvert år mellem den 20. november og jul har ikke færre end 60 julepostnisser travlt med at åbne og besvare julemandens post. Og det sker fra et særligt postkontor, som hvert år åbner i byen Libourne nær Bordeaux. For julemanden bor måske nok i Grønland eller i Lapland eller andre polaregne, men hans postkontor befinder sig i Frankrig.

Julemandens postkontor blev insitutionaliseret i 1962 af daværende postminister, Jacques Marette, efter at to kvindelige postmedarbejdere, Odette Ménager og Magdeleine Homo, havde spurgt ministeren, hvad de skulle stille op med alle de breve til julemanden, de fandt i postsækkene hvert år i december. Magdeleine Homo var så rørt over børnenes breve, at hun i 12 år selv havde svaret på de hundredevis af breve adresseret til julemanden, hun fandt i postkassen i Veules-les-Roses i Nordfrankrig.

Det er især børn mellem tre og ni år, der skriver til julemanden med deres juleønsker. Men også voksne skriver, ofte elever, der lærer fransk i udlandet. Andre vidner om ensomhed og social udstødelse, som den ældre dame, der bad julemanden om gaver til sine to katte. Eller juleønsker om at få et job.

Sidste år modtog postkontoret 1,7 millioner breve, heraf en del fra udlandet, for rygtet om julemanden, Père Noëls, franske postkontor er rygtedes ud over landets grænser. Nogle sender også gaver til julemanden, og postkontorert i Libourne har for eksempel modtaget en hel kasse gulerødder til julemandens rensdyr.

LÆS OGSÅ: USA giver julemanden flyvetilladelse

Dertil kommer 200.000 e-mails, for julemanden er i de seneste år også gået på nettet. Og alle, der har skrevet en læselig adresse, får svar i form af enten et postkort eller en e-mail. Det allerførste svar fra julemanden i 1962 var formuleret af Frankrigs store børnepsykiater Françoise Dolto, som var postministerens søster. Hun lod julemanden undskylde, at han ikke kunne efterkomme alle ønsker, og opfordrede børnene til at være flittige i skolen.

I dag opfordrer julemanden til at gå ind på hans hjemmeside og deltage i videospillet om at hjælpe nissepigen med at finde sin sangstemme, som er blevet væk.

Man kan skrive til julemanden på følgende adresser:

Père Noël,

33500 Libourne,

Frankrig

eller også bare til

Père Noël,

France