Kæmpestore kampesten på rejse

Møllerup-stenen, der lige er blevet flyttet, bliver en af de store kampesten på den kommende ”StoreSten-rute”

Den otte en halv tons tunge Møllerup-sten straks efter de 1300 meter flytning fra eng til landevej.
Den otte en halv tons tunge Møllerup-sten straks efter de 1300 meter flytning fra eng til landevej. . Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Nogle sager er bare tungere end andre. Og flytning af kæmpestore kampesten er absolut en af dem. Derfor var det også sejt, da en otte og en halv ton tung granitsten langsomt blev trukket ud over siden på en blokvogn og kun med en let skraben og et stille suk stillede sig smukt på enden midt på den grønne græstrekant ved Møllerup Gods’ Røde Lade.

Men Daniel Munk fra Blach Maskinstation er også en gammel rotte med grejet, og han havde hentet den smukke granitblok nede i Møllerups enge: Med gravko med larvefødder og halvt nedgravet blokvogn og så op over den stejle, lerede stubmark. For det er højsæson for at hente store kampesten ud af markerne – i det snævre tidsvindue mellem høst og såning, og mens de er tørre og kørefaste.

Nationalpark Mols Bjerge handler nemlig også om geologi. Området rummer vel Danmarks flotteste og mest komplette og synlige landskabsserie, med gletsjernes dybe inderlavninger (Kalø og Ebeltoft Vige), rand- morænernes store og høje bakkebuer foran (henholdsvis Rønde- og Handrup- bakkebuerne), Mols Bjerges talrige og enorme dødishuller og så endelig Tirstrup Hedeslette, spulet flad af kas-kader af vand under tryk fra de smeltende gletsjere, der jo netop gik i stå her. En heftig og synlig historie!

Gletsjerne bar også sten med sig, store og små og fra både Norge, Sverige og Finland, alt efter hvor de gentagne isfremstød kom fra. Men hvad er tungest – 54 tons sten eller 54 tons sand? Ja, hvis du spørger folk, er det stenen, for sten har en fascination og konkret tyngde, som slår alt. Derfor lavede Nationalpark Mols Bjerge i vinteren 2014-2015 en kampagne for at kortlægge, opmåle og formidle områdets største sten. Her vil vi konkretisere gletsjernes enorme kræfter, hvor de kom fra, og hvilke store og forskellige sten de har leveret fra vores nordiske brødrefolk. 

Kampagnens største sten opmåltes til godt 20 kubikmeter og dermed anslået vægt 54 tons. Det centrale og høje Mols Bjerges 5 gange 10 kilometer rummer nok to-tre milliarder tons sand, som isen har flyttet, men en 54 tons tung sten virker bare konkret og særlig tung! Lige den kom nok med det ungbaltiske isfremstød for sølle 18.000 år siden fra Ålandsøerne.

Dens otte og et halvt tons tunge lillebror ved Møllerup flyttede vi forleden – efter aftale med Møllerup Gods (kendt fra ”Godsejerne” på DR 1) – op til landevejen. Den bliver her en af en snes kæmpestore kampesten på vores kommende ”StoreSten-rute” med vægte på 5-54 tons. Flere andre ligger ifølge indberetninger skjult i markerne. I nærmeste fremtid graver vi efter endnu en halvkæmpe på en mark nord for Agri. Den blev forsøgt opgravet i 1990, men vi gør et nyt forsøg – med nutidens større maskiner.

Allerede vores forfædre havde sans for store sten og at bakse med dem, men uden at have de store maskiner. To berømte stendysser, Poskær Stenhus og Agri-dyssen, ligger i Mols Bjerge med 2,5 kilometers afstand. Dækstenene på deres dyssekamre vejer henholdsvis 16 og 19 tons, men har vist sig at være to dele af samme flækkede 35 tons sten.

Så vi gætter på følgende scenarie: For 5500 år siden bliver vi bønder og dermed fastboende og fejrer det ved at opføre kultanlæg, der måske også er en slags matrikelpæle. Agri-gruppen finder og flækker den store sten, bruger den tungeste til deres egen dysse og sælger så den lille på 16 tons til naboerne nede ved Knebel for to får og en træl – og så skal de selv hente den.

Flere andre af Mols’ dysser har store rand-, bære- og dæksten på fire til otte tons. En er i øvrigt en Larvikit (lede-blok fra Larvik-området), en anden en Emarp-Porfyr (fra Sydøstsverige).

Så her mødes to vigtige områder for Nationalpark Mols Bjerge – geologi og kulturhistorie. Nu venter vi spændt på at grave efter og flytte Agri-stenen. Det er på høje tid. Vi skal nå det, inden de sår, og efteråret kommer med regn og mudder. Stenene derimod – er jo altid smukkest i regnvejr.

Jens Reddersen er biolog ved Nationalpark Mols Bjerge

 Agri-stenen under det forgæves forsøg på opgravning i 1990.
Agri-stenen under det forgæves forsøg på opgravning i 1990. Foto: Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerges foreløbige rekordindehaver, Store Rønsten på 54 tons, ligger på et rev sydøst for Kalø Slotsruin.
Nationalpark Mols Bjerges foreløbige rekordindehaver, Store Rønsten på 54 tons, ligger på et rev sydøst for Kalø Slotsruin. Foto: Nationalpark Mols Bjerge
Børn har også sans for store sten (Agri-dyssens 19 tons dæksten) – ved geologi-arrangement februar 2015.
Børn har også sans for store sten (Agri-dyssens 19 tons dæksten) – ved geologi-arrangement februar 2015. Foto: Nationalpark Mols Bjerge