Der er ikke noget så underholdende som (andres) ulykker

Nysgerrige turister opsøger dramaet i hele verden. Katastrofen er i klassisk tænkning stedet, hvorfra alt går bedre eller den anden vej

En oversvømmelse eller anden katastrofe tiltrækker katastrofeturister. I denne uges sprogklumme ser vi lidt nærmere på dét begreb.
En oversvømmelse eller anden katastrofe tiltrækker katastrofeturister. I denne uges sprogklumme ser vi lidt nærmere på dét begreb. Foto: Johner Images/Polfoto.

Vi havde nyligt et uvejr, hvor havvandet ved flere kyster steg til farlige højder og skyllede ind over havne, beboelser, sommerhusområder, strande med mere. Redningsmandskaber arbejdede hårdt for at hjælpe, og så skete det, der ofte sker i dramatiske ulykkes- eller katastrofesituationer. Ulykken bliver til underholdning! Der dannes et publikum. Folk kommer for at se med. Der er næsten ikke noget så underholdende, som (andres) ulykker!

Det er formentlig såre menneskeligt at ville se med. Der sker også på motorveje, hvor der efter sammenstød og ulykker dannes såkaldte kiggekøer. Men nu tilbage til stormfloden. Medierne, der selv var systematisk nysgerrige og lavede en hel fest ud af dramaet, anvendte et særligt ord for de nysgerrige, der stimlede til. Katastrofeturister. Ordet er ikke helt nyt, det har været brugt før, men blev altså levende her igen.

Det er et godt udtryk. En katastrofeturist. En person, der omformer ulykker og katastrofer til objekt for beskuelse, og som aktivt opsøger dramaet. Man kan tænke på mange paralleller i sultturisme, fattigdomsturisme, tsunamiturisme, krigsturisme, jordskælvsturisme. Dårlige historier er på deres egen paradoksale måde gode historier.

Tja, dengang der fandt offentlige henrettelser sted i form af hængning og halshugning, trak det tilskuere i hundredvis. Så kunne pøbelen ret stå der og gyse. Middelalderens heksebrændinger og Den Franske Revolutions guillotineringer sugede publikum til sig.

Der er historiske beretninger om de såkaldte franske strikkedamer – kvinder, der satte sig ved guillotinen og strikkede strømper dagen lang, mens hovederne trillede! En ret, en vrang! I vor tid, her og nu, foregår der stadig offentlige steninger og halshugninger i visse mørke regimers lande.

Katastrofeturister! Ordet er sammensat af katastrofe, der kommer af det græske ”katastrophé”, der egentlig betyder vendepunkt. ”Katá” betyder ned eller omkring, mens ”strophé” betyder vending. Det sidste, altså ”strophe”, er det ord, vi kender fra digteriske strofer, hvor ordene på linjerne i hvert fald i klassisk digtning er styret af et system eller en form, for eksempel rimstillinger, og som derefter vender til den næste linje. Katastrofe betyder således egentlig et punkt, hvorfra tingene eller situationen vender. Katastrofen er derfor i klassisk tænkning stedet, hvorfra alt går bedre eller den anden vej.

”Turist” kom ind i det danske sprog engang i begyndelsen af 1800-årene. Det blev oprindeligt og formentlig frem til omkring 1900 stavet ”tourist”. Johan Ludvig Heiberg anvendte ordet og beskriver et sted en ven, der som tourist vandrer fra herregård til herregård. Det var forbeholdt de særligt privilegerede at være tourister. Ordet er oprindeligt indlånt fra engelsk ”tour”. Det blev jo siden til turister, og fra og med Tjæreborg og Spies og grisefesterne, Middelhavets brankende strande og den røde vin med tyren, blev alle lag af samfundet turister.

Turisme er en kæmpeforretning i dag. Intet mindre. Medierne sælger allerede katastrofeturismeture i tusindvis i form af blade, billeder, historier. Så det er vel ikke sært, man gerne lige vil se det også i virkelighedens virkelighed – hvad det så end er.