Kun dydigt klædte kvinder må deltage i påskeoptog

Det øverste råd for broderskaberne i den spanske by Alicante forbyder kvinder at deltage i processionerne, hvis ikke de er tækkeligt klædt på, eller hvis de bærer sminke. Forbuddet har skabt debat i det katolske land

Denne såkaldte mantille-kvinde vil ikke kunne deltage i bodssoningsprocessionerne i år, medmindre hun undlader at tage rød læbestift på.
Denne såkaldte mantille-kvinde vil ikke kunne deltage i bodssoningsprocessionerne i år, medmindre hun undlader at tage rød læbestift på. Foto: Jens Ulrich Pedersen.

Påsken står for døren. Og den er i Spanien ensbetydende med den traditionelle pønitense eller bodssoningsprocession. Dusinvis af byer vil i flere døgn genlyde af dumpe trommer, skingre trompeter og klagesang, mens tonstunge figurer båret af mænd og ledsaget af hætteklædte bodsbrødre og sørgende kvinder med sorte kniplingsmantiller (et langt sjal) bevæger sig gennem gaderne.

Selv om Middelhavsbyen Alicante for de fleste danskere og udlændinge nok er mere kendt for de fine badestrande og det sommerlige vejr næsten hele året, er optogene også her en fast tradition. Mændene er i stærkt overtal, men der deltager også 1500 kvinder i processionerne. I år har det øverste råd for de 27 lokale broderskaber besluttet, at kun kvinder, der er sømmeligt klædt, og som ikke har for meget sminke på, kan deltage.

De såkaldt mantille-kvinder skal møde op i sorte kjoler, der dækker knæet, og der må ikke være for dyb halsudskæring i kjolerne, så den afslører en kavalergang. De må heller ikke bære netnylonstrømper. Desuden må de kun bruge diskret sminke og ikke have rød læbestift på. Håret skal sættes op i en knold i nakken, så kniplingsmantillen kan hægtes fast på den.

”Hvis en kvinde ikke klæder sig på en sømmelig måde, kan hun ikke deltage. Så bliver hun nødt til at forlade processionen,” siger formanden for det øverste broderskabsråd, Alberto Payá, til nyhedsbureauet EFE.

Han tilføjer, at det blot er ”udtryk for sømmelighed og respekt” at forlange, at kvinderne klæder sig ærbart. Både over for de religiøse figurer og over for de mange tilskuere i gaderne. Selvom han understreger, at normerne ikke er nye, har de alligevel skabt debat med kritik og bifald i aviserne og på de sociale medier. Forsvarerne mener, det er rigtigt, at der udvises respekt.

”Det er jo påske, ikke karneval. Er man medlem af en klub, må man også følge dens regler. Og vil man ikke følge dem, kan man jo bare lade være med at møde op,” som en læser af dagbladet ABC udtrykker det.

Nogle modstandere hæfter sig ved, at der ikke er nogen dresscode for mændene, andre kritiserer, at det er forkert at kræve det af kvinderne, når samfundet går mod større ligestilling, og atter andre mener, som en læser af netmediet publico.es, at det er ”som at vende tilbage til Inkvisitionens tid”. Den flere hundrede år gamle tradition har sit religiøse udspring, og det er stadig troen, der får tusinder af spaniere til at deltage i de ofte timelange processioner. Men samtidig er optogene i mange byer blevet veritable trækplastre på turister. I påskedagene har Sevilla eksempelvis langt over en million ekstra gæster, og byer som Málaga og Valladolid er også meget kendte for deres optog. 

Selv småbyer som Chinchon ved Madrid, Medina del Campo i det nordlige Spanien og Viveiro helt oppe i det nordvestlige Galicien gør et stort nummer ud af deres påskeoptog med ”pasos” (figurer eller tableauer), der er rene kunstværker, og med opførelse af spektakulære skuespil om Jesu lidelsesberetning.