Der var alt fra gospel og gregoriansk kirkesang til oplæsning, bøn og foredrag på programmet, da flere end 500 franske kirker lørdag nat holdt længe åbent på Kirkenatten, La nuit des eglises 2012.
Kirkenatten er en slags natlig festival, hvor franskmændene inviteres til at se og bruge deres kirker på en ny måde. Både landsbykirker og store katedraler har deltaget i dette forsøg på at trække franskmændene indenfor med et program, der mikser kultur og tro.
LÆS OGSÅ: Religionen vinder frem i Frankrig igen
Tanken er at hjælpe folk til at tilegne sig deres kirker igen, så de bliver en naturlig del af fællesskabet og det lokale liv. Vi vil give folk lyst til at træde ind i kirkerne, også selvom der ikke er gudstjeneste, siger Benoît de Sagazan, chefredaktør af den franske katolske kirkes magasin for kirkekunst, Nathex, som står bag initiativet.
For de kristne vidner kirkerne om århundreders tro, bøn og liturgi, som generationer før os har udlevet. For dem, der aldrig træder ind i en kirke og ikke kender det budskab, den repræsenterer, er Kirkenatten en lejlighed til at møde og måske uddybe dette budskab, siger hans kollega Emmanuel Bellanger, der er redaktionschef på Narthex.
Kirkenatten er kun den anden af slagsen, men den tegner til at blive en årligt tilbagevendende begivenhed. 100 kirker deltog sidste år, og den markante vækst i antallet af arrangementer i 2012 vidner om en stærk interesse for ideen både blandt menighederne, der organiserer Kirkenatten, og de gæster, der benytter sig af kulturtilbuddene.
Natten skaber en særlig atmosfære, en særlig højtidelighed, hvor man ser tingene i et andet lys. Kirkenatten handler om at åbne sig mod samfundet, siger Clodthilde Gautier-Courtaugis fra den franske Bispekonference, der koordinerer Kirkenatten.
Som konferencens talsmand, Bernard Podvin, siger i en udtalelse:
Kirken udfylder for alvor sin mission, når den når ud til folk. Det er vores katolske identitet, der udfolder sig, når vi åbner kirken.
Hver kirke sammensætter sit eget program. Musik og ofte korsang går igen de fleste steder, for eksempel med orgelkoncert, der kan åbne beboernes øjne og ører for det enestående musikinstrument, der gemmer sig i deres kirke. Nogle organiserer rundvisninger, så gæsterne kan lære deres kirke bedre at kende og stifte bekendtskab med dens historie og arkitektur. Foredrag om kirkearkitektur eller en helgen, der har lagt navn til kirken eller markeret dens historie, veksler med oplæsning af evangelierne eller andre tekster. Og de fleste har programsat fælles bøn eller meditation.
Atter andre viser film, som for eksempel Mænd og guder om drabene på de franske munke i Algeriet.
Skuespilleren Michael Lonsdale, der spiller hovedrollen i filmen, er netop Kirkenattens mentor.
Kunst og tro er nært beslægtede. Et smukt musikalsk eller litterært kunstværk kan hæve sjælen, og jeg har set mennesker græde foran Michelangelos hellige jomfru i Peterskirken i Rom. Det er meget beklageligt, at vi ikke længere forstår at værdsætte vores kirkekunst, udtaler Michael Lonsdale.
Men Frankrigs katolske kirke har også et lille håb om, at franskmændene ikke kun vil åbne døren til kirkebygningen, men måske også til deres egen indre åndelighed
Idéen er, at alle uanset religion skal have lejlighed til at opdage den rigdom, kirkekunsten repræsenterer, i håb om at det kan vække en åndelig søgen, siger ærkebiskop i Albi, Jean Legrez.