Lad svampejagten begynde

Der er netop nu gode chancer for at finde både de sidste af sommerens kantareller, men også de første af efterårets mange rørhatte langs stier og grusveje i landets skove. Man behøver faktisk ikke bevæge sig langt ind i vildnisset for at finde svampene

Det er det en god idé at lære mellem 5 og 10 svampe så godt at kende, at man kan målrette jagten og føle sig sikker på, at det er de rigtige svampe, man får med sig hjem i kurven.
Det er det en god idé at lære mellem 5 og 10 svampe så godt at kende, at man kan målrette jagten og føle sig sikker på, at det er de rigtige svampe, man får med sig hjem i kurven. . Foto: Nikolaj Lineares/ Scanpix.

Selvom de sidste augustdages regnskyl ikke var den afslutning på sommeren, som de fleste havde håbet på, så har det våde vejr skabt de bedst tænkelige vækstbetingelser for de svampe, der netop nu skyder op i skovbunde landet over.

Læs også: Sådan undgår du giftige svampe, når du går på svampejagt

Svampene skal nemlig ikke bare have varme, men har også brug for fugtige betingelser for at vokse sig store nok til at bryde gennem jordoverfladen og brede deres - i visse tilfælde spiselige og velsmagende - hatte ud under træernes grønne løv.

Derfor er der netop nu gode chancer for at finde både de sidste af sommerens kantareller, men også de første af efterårets mange rørhatte langs stier og grusveje i landets skove. Man behøver faktisk ikke bevæge sig langt ind i vildnisset for at finde svampene.

De vokser gerne langs stier eller skrænter i forholdsvis åben skov. Se efter mosbegroede områder med store og gamle træer, her er der størst chancer for at finde de gode, spiselige sorter. Man skal dog vide, hvad man leder efter for at være sikker på at undgå de giftige og få de gode med hjem.

Det bedste er mesterlære fra en erfaren kender, men har man ikke en svampekyndig bedstefar eller tante, man kan invitere med i skoven, må man nøjes med den næstbedste løsning: En velillustreret svampebog. Herefter er det en god idé at lære mellem 5 og 10 svampe godt at kende, så man kan målrette jagten og føle sig sikker på, at det er de rigtige svampe, man får med sig hjem i kurven.

Rørhat-familien er et godt sted at begynde, da rørhattene adskiller sig fra andre svampe ved at have rør i stedet for lameller og kun har et enkelt giftigt medlem i familien - nemlig Satans rørhat.

Satans rørhat lugter imidlertid så sødt og kvalmt, hvis man forsøger at tilberede den, at kun de færreste ville kunne finde på at fortære den.

Og blandt rørhattene findes også nogle af landets mest velsmagende - og helt ugiftige - svampe som for eksempel Karl Johan-svampen og den brunstokkede rørhat, der egner sig fortrinligt til det tidlige efterårs stuvninger og gryderetter.

God jagt.