Mit helt specielle sted i barndommen i 1950'erne lå godt gemt inde i Røvermosen Nyrup Hegn ved Helsingør. Det var noget helt særligt. Jeg fandt det ved et tilfælde gemt væk inde i skoven. Et sted, der havde levet sit eget liv i mange år.
Her var nogle store graner væltet og gået i forrådnelse. Man kunne hive grene ud af stammen og bruge dem som økser, hvor grenen var skaftet. I 2015 ligger der mange væltede og knækkede træer på dette sted. Måske et mere spændende område i dag end dengang. Området får lov at ligge hen, da de store skovmaskiner ikke kan køre på det meget våde underlag i mosen.
Mellem træerne voksede der meget mos, og der løb en lille bæk, der nærmest var udtørret. Hvorfor jeg igen og igen vendte tilbage hertil, kan jeg ikke forklare. Men den følelse. jeg havde indeni, når jeg var der, måtte jeg opleve igen og igen og kunne derfor vende tilbage måske 10 minutter efter.
Det var magisk. Livet her var et magisk eventyr, og der var ikke noget, der var vigtigere end det, der skete i det øjeblik, jeg var der.
Det var mig, der havde fundet stedet, og der kom ikke andre end mig, og dem jeg tog med.
Denne intense oplevelse sidder stadig fast naglet imin bevidsthed. I dag er der dog forskellige filtre, der skygger for de rene oplevelser, men under tusindvis af tanker, som hver dag kræver opmærksomhed, ligger den anden verden, og jeg kan i dag fremkalde de samme følelser, selvom det ikke mere kun er hjertet, der bestemmer.
Fotoet fra dengang viser måske ikke så meget.
Når jeg var der, tænkte jeg ikke på noget som helst, og det var, som kroppen og hjertet smeltede sammen med træerne, mosset, den udtørrede bæk og himlen. Og når jeg bagefter løb videre gennem skoven, var hver celle tændt i en urystelig samklang. Åben for livets eventyr.
Gorm Christensen, økonomikonsulent, Vestergårdsvej 7, Randbøl