Mosekonen Ulle

Hvem er mosekonen Ulle, spørger Agnete Etheridge? Hvor kommer det navn fra?

Mosekonen brygger. Men hedder hun egentlig Ulle?
Mosekonen brygger. Men hedder hun egentlig Ulle? . Foto: Sven Halling.

Tågen letter! Sådan er det i forhold til en opgave, jeg er blevet stillet af den gode læser Agnete Etheridge fra Sæby. Hun har i en mail forklaret, at hendes nu længst afdøde far havde et ejendommeligt navn på mosekonen, der bygger. Han kaldte hende Ulle. Hvem er mosekonen Ulle, spørger Agnete Etheridge? Hvor kommer det navn fra?

Se, først skal vi lige have mosekonen og hendes luftfugtige bryg på plads. Det er, som de fleste ved, navnet på tågebanker, der kan ligge hen over fugtige lavninger i landskabet. De er altså fysisk set resultater af det fænomen, at luftens fugt fortætter til tåge ved en given temperatur, og lavninger kan have en lavere temperatur end omgivelserne. Disse lokale tågeformationer kan danne fantastiske former af uigennemskuelighed, så det er ikke mærkeligt, at folkeovertroen har givet væsnet et navn. Det er Mosekonen, mosedybets heks, der brygger sære eliksirer, så det tåger.

Der er et andet folkeligt begreb, vi dernæst skal have fat i. Det er den gamle vending, at der er ugler i mosen. Der er ugler i mosen, eller uglen er i mosen, betyder, at der er noget galt, at en ting eller situation ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Der er fare på færde. Noget ikke-synligt truer. Der er en truende, men hemmelig fare, som lurer. En lumsk, listig usikkerhed.

Denne vending om ugler i mosen er en af de seje i dansk sprog. Holberg, Grundtvig, Blicher og H.C. Andersen har brugt vendingen, og den lever stadig i bedste velgående. Der er ofte ugler i mosen!

Ugler kan virke uhyggelige med deres store øjne. De slår ned på byttet med dræbende usvigelighed, men helt tyst. Det er uhyggeligt. Især for mus! Ugler kan være udgangspunkter for folkelige forestillinger om det uhyggelige og ukontrollerbare, især natuglen bidrager til det uhyggelige med sin spøgelsesagtige nattelyd: Uhuhuhu!

Men det er imidlertid slet ikke uglen, der er i mosen, i den formulering vi leder efter. Det er snarere ulven! Uglen bør frikendes. Ordsproget har oprindeligt handlet om frygten for ulven, der lurede i mørket. Så når der er ugler i mosen, er det i virkelighed ulve, der er derude! Det er da interessant i disse tider, hvor Jylland (igen) lægger jord til frie ulve. Det er sandsynligvis navneligheden og lydglidning mellem ulve og ugler, der har skabt vendingen, at der er ugler i mosen.

Se så, Agnete Etheridge, nu forstår vi din fars formulering om mosekonen Ulle. Det hed nemlig i det folkelige sprog, at der var uller i mosen. Det betød formentlig først ulve, dernæst ugler, men udtalen var ofte uller og især på dialekter som eksempelvis sjællandsk. Koblingen fra uller i mosen til at Mosekonen, der brygger sin poetisk-uhyggevækkende tåge, hedder Ulle, er let at se for sig. Mosekonen og hendes bryg har ikke altid været betragtet som poesi og skønhed, men som et fænomen, der rummede farer og ufortolkede, hemmelige kræfter, så det er ikke så sært, at mosekonen kunne hedde Ulv eller Ugle eller altså Ulle. Tågen letter! Agnete Etheridge's far var sprogligt og fortællermæssigt i forbindelse med folkelige forudsætninger, når det gjaldt Mosekonen Ulle.