”Love is in the air” (Der er kærlighed i luften) hedder et verdenshit fra 1977 sunget af den australske popsanger John Paul Young. Havet, solen og træerne nævnes i sangen, derimod optræder der ikke så meget som en eneste myre i sangen, selvom det på sin vis ville være meget mere rammende. Er man myre, er det dér, kærligheden skal findes.
Sommertid er parringstid for myrerne, og i løbet af den næste måned vil man kunne se sværme af vingede myrer, som stiger til vejrs for at finde en partner. Det er dog kun en del af hunnerne og hannerne, der har vinger. De sterile arbejdere har ingen vinger, men må knokle videre på jorden med at skaffe føde til boet, mens de bevingede myrer sørger for artens overlevelse.
Flyvemyrerne kommer fra forskellige arter og boer og blander sig i en stor sværm.
”Det er en fordel for myrerne at blande sig. Dels giver det mulighed for at få mikset generne, dels giver det en større sikkerhed for, at i det mindste nogle af myrerne overlever turen i luften. De er ekstremt sårbare for at blive ædt. Hættemågerne flyver nærmest rundt mellem dem med åbent næb,” siger Lars Vilhelmsen, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum med speciale i hvepse og myrer.
Han peger på, at det også er lettere for myrerne at finde en partner, når sværmen er stor.
”Der er tale om en form for pakkeløsning, hvor myrerne sikrer parringen og samtidig får spredt sig over et nyt areal. De myrer, der er fløjet op, vender ikke tilbage til de boer, de kom fra, men falder ned nye steder og forsøger at etablere sig,” siger Lars Vilhelmsen.
Efter parringen dør hannerne, mens de hunner, der overlever, river deres vinger af og grundlægger nye myresamfund. Den sæd, de har fået fra hanmyren, de mødte i luften, kan de tære på i resten af deres levetid, op til 10 år. Så flyveturen er en enlig forteelse.
”Dronningerne er helt alene på deres nye levested, indtil æggene bliver udklækket i efteråret og der kommer arbejdsmyrer til. I mellemtiden overlever de ved at tære på deres flyvemuskler, som er meget proteinholdige. De kan sammenlignes med dromedarens pukkel,” forklarer han.
Man kender i dag en halv snes tusinde forskellige myrearter, og myrer har i tidens løb tilpasset sig næsten alle tænkelige levesteder, lige undtagen de helt nøgne arktiske egne.