En dag, da hun stod og betragtede opførelsen af det første kloster til nonner fra De Barfodede Karmelitere, sagde en af håndværkerne: ”En skam, at sådan en smuk kvinde er nonne!”. Så vendte Teresa af Jesus, i dag kendt som Teresa af Ávila, sig om og svarede: ”For dig kan det være lige meget, for jeg ville alligevel aldrig have giftet mig med dig!”.
Teresa af Jesus var en kvinde, der både forsvarede sig selv og sit køn. Det skulle da også vise sig, at hverken mandschauvinisme eller kirkelige dogmer kunne stoppe hendes inderlige trang til at skabe nyt.
En anden anekdote siger noget om, at hun også var dygtig i forretninger. Hun var mødt op hos en notar for at underskrive skødet på et jordstykke til et kloster i Valladolid. Da notaren så hende, hviskede han i øret på sin sekretær: ”Et kys af denne kvinde ville være tilstrækkelig betaling for mig!”. Teresa hørte det og nærmede sit ansigt til notarens. ”Hvad vil De?”, spurgte han. ”At De kysser mig.” Efter at han havde fået sit ønske opfyldt, konstaterede Teresa: ”Aldrig har jeg fået en grund så billigt!”.
Men foruden at være en kvinde med en fast karakter var Teresa frem for alt dybt troende. Så troende, at hun betragtede Jesus som sin ægtefælle.
”Det er kærligheden alene, der giver alting værdi,” som hun udtrykte det.
Hun så Gud og engle i syner, og både Himmerige og Helvede udspillede sig for hende. Sammen med sin tro hjælper, munken Johannes af Korset, regnes hun blandt de mest prominente udøvere af såkaldt religiøs mysticisme.
Teresa af Jesus blev født i 1515, og i løbet af i år fejres hendes 500-årsfødselsdag med en lang række begivenheder i hendes hjemby Ávila, cirka 130 kilometer nordvest for Madrid, en by, der er med på Unescos verdensarvliste.
Teresa havde egentlig fået en ret ikke-kristelig opdragelse. Da hun var 13 år, døde hendes mor, og det gjorde så dybt et indtryk på hende, at hun besluttede sig for at vie sit liv til Gud. Og selvom faderen forsøgte at forhindre det, gik hun i kloster i Ávila, da hun fyldte 20 år. Kun et par år senere blev hun alvorligt syg (det siges, at hun led af epilepsi). Og det var under denne sygdomsperiode, der varede tre år, at hun fik sine første, men absolut ikke sidste syner, for dem havde hun resten af sit liv. I et tilfælde gik hun nærmest i trance eller ekstase, og det fik senere den italienske billedhugger Bernini til at lave sit berømte værk ”Santa Teresa i ekstase”.
Som 47-årig grundlagde hun - meget mod den katolske kirkes ledelses vilje - det første nonnekloster for De Barfodede Karmelitere. Det var et undseligt hus i hjembyen Ávila, der kun havde plads til en håndfuld nonner. Men selvom hun blev modarbejdet af både ærkebiskopper og inkvisition, formåede hun at stå på god fod med skiftende paver i Rom og oprette andre 16 klostre i det nordlige Spanien, inden hun døde i 1582. I dag omfatter hendes ”imperium” 1400 klostre med 12.000 nonner og 5000 munke i 120 lande.
Teresa var også en meget aktiv forfatter. Hun skrev en halv snes bøger, deriblandt værker som ”Vejen til Fuldendelse” og ”Santa Teresa af Jesus' liv”, og adskillige digtsamlinger, ligesom mange hundrede breve, hyldester og salmer til kirkens helgener. Men af frygt for censuren blev ingen af hendes værker udgivet før efter hendes død.
I 1622 blev hun kanoniseret af pave Gregorius XV, og i 1970 udnævnt til den første kvindelige Doktor for den Universelle Kirke af pave Paul VI.