Med sine i alt 1459 kvadratkilometer er Nationalpark Vadehavet suverænt Danmarks største nationalpark. Men 80 procent af nationalparken består af hav – i hvert fald ved højvande – og det giver nogle specielle udfordringer, når de mange naturværdier skal formidles. Derfor traf nationalparkens bestyrelse i 2012 en beslutning om, at man i stedet for at investere i et stort velkomst- og formidlingscenter på land ville have sit eget skib. En flydende ambassadør for Nationalpark Vadehavet så at sige.
I begyndelsen af september i år oprandt den store dag, da skibet nåede frem til sin hjemhavn ved Kammerslusen, hvor vandet fra Ribe Å ved lavvande strømmer ud i Vadehavet. Cirka 200 deltog i festlighederne, der ud over taler bød på underholdning med et lokalt shantykor, kaffebord, prøvesejlads op ad åen – og ned ad igen. Endelig blev skibet døbt ”Vadehavet”, som var vinderforslaget i en udskrevet navnekonkurrence.
Bruttobesætningen på ”Vadehavet” udgøres af en gruppe på en snes frivillige. For tiden er de i gang med for alvor at lære nationalparkskibet at kende. Det sker under prøvesejladser, hvor de øver sig i at sejle med skibet i det vanskelige farvand i selve Vadehavet. Her skal man virkelig være stedkendt, hvis man skal styre et skib sikkert rundt i det virvar af dyb, priler og andre tidevandsrender, som kendetegner det vanskelige farvand. Sejlere, der har prøvet kræfter med Vadehavet, ved, at man meget let kan gå på grund på vadefladen, hvis ikke man passer på.
Nu stikker ”Vadehavet” kun 80 centimeter og kan således sejle på meget lavt vand, men skulle der indtræde en grundstødning, er det dog langt fra det værste, som besætningen kan komme ud for. Faktisk går en af de øvelser, som de frivillige er i gang med at træne, ud på bevidst at sætte skibet på grund på vaden – for så at sejle videre, når højvandet atter bringer vand under kølen. ”Vadehavet”’, der er inspireret af den fladbundede skibstype kuf, er nemlig konstrueret til at kunne klare en sådan manøvre.
Til foråret er det meningen, at ”Vadehavet” for alvor skal ud på togter. De vil fordele sig på to hovedformål:
Den ene er, at skibet kan komme sejlende for at deltage i diverse arrangementer og events i vadehavsområdet – inklusive åerne Ribe Å og Varde Å, som ”Vadehavet” er i stand til at besejle. Ud over at publikum ved events vil kunne se skibet, er det planen, at man ombord kan få formidling om Vadehavet, nationalparken og verdensarven. Det kan for eksempel være i form af udstillinger, film, foredrag eller fortællinger.
Det andet hovedformål er, at ”Vadehavet” kan bruges til forskning og undervisningsformål. Forskere fra Københavns Universitet og GEUS har således allerede lagt billet ind på at blive sejlet ud i Vadehavet for at løse konkrete opgaver i Vadehavet. Også for uddannelsesinstitutioner vil det være muligt at kunne benytte skibet i forbindelse med projekter i Vadehavet. Især tænkes skibet som en base, der bliver ”sat” på havbunden, og hvorfra de studerende så vil kunne foretage togter ud på vadefladerne.
Uanset formålet er passagertallet ombord dog begrænset til de 12, som skibet er godkendt til.
Allerede i marts skal ”Vadehavet” ud på sin første, store opgave, når Vadehavets Vagerlaug stævner ud for afmærke sejlrenderne i Vadehavet med vagere og koste.
Jens L. Hansen er kommunikationskonsulent i Nationalpark Vadehavet
