Nej, nu bliver det næppe skønnere i vore to haver. Hylden blomstrer med sine gul-hvide blomsterskærme. Almindelig hyld (Sambucus nigra), som den hedder. Og vi har busken stående snesevis af steder rundt i vore skovafsnit, Vestskoven, Nordskoven, Brittas Skov, Oles Skov, Egeskoven 0g også i selve Skovhaven. Jeg må læse Johs. V. Jensens digt fra 1921 hvert år i juli: ”Nu breder Hylden/ de svale Hænder/ mod Sommermaanen”. Og strofe to: ” Aaret efter: De samme Bøge/ og lyse Nætter/ den samme Lykke!”. Johs. V. Jensen havde jo sit skovhus i Tibirke Bakker, hvor hylden blomstrede år efter år. Gudrun og jeg har været der mange gange. Området omkring Tibirke, Arresø og Karsemose er Gudruns tidligste barndomsegn. Hylden og månen. År efter år. Jo, det er en lykke.
I skrivende stund, i morges, den 2. juli 2015 klokken 04.45, da brød solen frem, mens fuldmånen sænkede sig mod vest hen over Porsemosen og jo, hylden stod her i haven og modtog solens første stråler. Nu har vi oplevet det i Skovhaven i 14 år og har forhåbentlig mange gode år i vente endnu!
”To haver så langt fra hinanden?” - er der mange, der spørger. I det nordjyske ved Jammerbugten og så 175 kilometer derfra, ved Rude Strand i Østjylland. Jo, det er langt, men det passer os fint. Igen hylden. Tænk, hele vejen ned igennem Jylland, der blomstrer det ene hyldetræ efter det andet. Og da vi ud på formiddagen når ned til Havhuset, da venter der os en anden stor lykke: roserne. Vi har så mange klatre- og buskroser. Først og fremmest buskrosen R. Golden Celebration, velduftende, med sine guldgule blomster. Det er lige nu, den kulminerer. Vi har haft den i årevis. Plantet således, at roden og de tykke stængler kan stå ugenert ved indgangen til Gårdhaven. Et nedløbsrør sørger for, at der altid er vand omkring buskrosernes rødder. Og hestegødning får vi rigeligt af fra vore to svigerdøtre.
Dertil et drys NPK-gødning, når lejlighed sig byder. Og så har vi gennem åringer altid haft den ide, at lade klatreroserne stå sammen med tobakspibeplanten (Aristolochia macrophylla). Tobakspibeplanten er en kraftig plante med sine kæmpestore blade, så den skal konstant holdes i ave, men jeg synes, det er smukt at se roserne titte frem med de store gule eller røde kronblade, kraftfulde, båret smukt af de store grønne tobakspibeblade, der nærmest danner en tunnel hen over havens gangstier. Det gælder eksempelvis den røde R. Flammentanz, R. Albertine eller den hvide R. Felicite et perpetue.
Havhusets stauder har områder med pileurt (Polygonum) og naturligvis masser af lupiner og løvstikke, der har en grokraft uden lige. Det gælder også kongelys og akelejerne. De står mellem hinanden, og det kan godt virke kaotisk, men er det ikke. Den ene plante afløser den anden. Bunddækket kan være hasselurt eller guldnælde. De er ustyrlige, kraftfulde og skal indimellem luges kraftigt ud langs havestierne. Men så har vi bunddækkeplanten over dem alle, vintergrøn (Vinca), og den finder sig ikke i noget, hverken sommer eller vinter. Kan kun anbefales.